Det er ikke for sent.
Lige nu læser andre
Elgiganten i Odense åbnede i fredags dørene til kædens første butik med et helt nyt gaming-univers dedikeret til PC-komponenter og gaming.
Interessen var stor, da både gamere og nysgerrige kunder lagde vejen forbi for at opleve produkterne, aktiviteterne og de særlige åbningstilbud.
Åbningsweekenden bød på masser af aktivitet i butikken, hvor både nye og erfarne gamere fik mulighed for at gå på opdagelse i alt fra grafikkort og processorer til komplette startpakker.
De første kunder stod klar fra morgenstunden, og stemningen i butikken var præget af både nysgerrighed og begejstring.
“Vi havde håbet på en god start, men interessen overgik vores forventninger. I løbet af weekenden lagde over 5.000 besøgende vejen forbi butikken. Det er tydeligt, at der er et stort gaming-fællesskab i og omkring Odense, som glæder sig over at få et fysisk sted, hvor de kan hente inspiration, viden og det nyeste udstyr,” siger Søren Molin, der er varehuschef i Elgiganten Odense.
Fejringen fortsætter hele ugen
Læs også
Fejringen og tilbuddene er dog langt fra slut.
Det fortsætter hele ugen og i den kommende weekend (13.-14. september) byder Elgiganten Odense på nye aktiviteter i samarbejde med Sørby Esport, hvor kunder kan dyste om fede præmier i bl.a. Racing Simulator og Pac-Man Arcade-udfordring:
“Vi fortsætter fejringen, så endnu flere får mulighed for at opleve universet og deltage i sjove konkurrencer. Det handler ikke kun om at købe udstyr – det handler om fællesskab, oplevelser og at inspirere både nye og erfarne gamere,” afslutter Søren.