Nu bliver det lovligt: Bare bryster på Facebook og Instagram

19/01/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
En stor sejr mod digital censur

Mest læste i dag

Om du vil se det som en politisk kamp for ytringsfriheden, eller et stort skridt for kunstnerisk udvidelse, så er resultatet det samme: Facebook og Instagram skal højst sandsynligt fjerne en væsentlig del af deres censurlov. Det skriver the britiske medie Metro.

Beslutningen er taget på bagkant af to billeder fra henholdsvis 2021 og 2022, hvor et ægtepar, den ene transkønnet og den anden ikke-binær, stod i bar overkrop på et billede, med hensigt på at øge opmærksomheden om transkønnedes sundhedsvæsen.

Meta, faderselskabet til Facebook og Instagram, valgte i tidernes morgen af fjerne billederne, da de overtrådte platformenes reglement om nøgenhed.

Men i tirsdags valgte Meta’s bestyrelsesformænd at tilbagetrække deres originale beslutning. 

Et medlem af bestyrelsen har udtalt at det er på tide at ændre deres holdninger om nøgenhed, da LGBTQ+-samfundet fortjener at kunne blive repræsenteret på platformene.

I dag lyder Meta’s krav om nøgenhed af bar overkrop hos kvinder, at et nøgent bryst med brystvorte går imod deres mediepolitik. Et billede af en kvinde der ammer, er derimod stadig acceptabelt.

“Restriktionerne og undtagelserne til reglerne om kvinders brystvorter er rummelige og forvirrende, især da de samme regler også omfatter transkønnede og ikke-binære. Dette fører til forvirring for brugerne og moderatorer, hvilket har ført til at mange brugere fejlagtigt bliver bandlyst” udtaler bestyrelsen.

Kampen mod Facebook og Instagram om at “freeing the nipple” (“frigøre brystvorten” på dansk) har stået på siden platformene først gang blev lanceret, og mange demonstrationer, underskrifter og taler har fundet sted gennem årene. Blandt andet blev hashtagget #WeTheNipple delt over hele verden.

Anbefalet til dig