Her rejser børn helt gratis i 2024

Af: Thea Andersen

|

25/01/2024

Trafikken
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Når de nye færgepriser på Fanølinjen træder i kraft 1. februar 2024, er der en særlig gruppe af passagerer, som har grund til at glæde sig over prisen. Børn mellem 0 og 17 år rejser nemlig helt gratis i 2024.

Lige nu læser andre også

De nye færgepriser for 2024 træder i kraft den 1. februar.

Priserne er kommet i stand i en dialog mellem Molslinjen og Fanø Kommune, som via Indenrigsministeriets såkaldte landevejsprincip har fået ekstra millioner til at påvirke færgepriserne med. Og en del af de penge er gået til børnene.

De rejser nemlig helt gratis i 2024, skriver Molslinjen i en pressemeddelelse.

Fanølinjen har følgende produkter til børn mellem 0 og 17 år. En returbillet (man rejser en gang i mellem), et titurskort (man er en større gruppe, som rejser sammen) og et årskort (man rejser ofte med færgen). Alle tre dele bliver nu prissat med et stort rundt nul.

Billetter og Kort skal dog stadig ”købes”, da rejserne skal registreres, så både Fanø Kommune, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik kan følge med i, hvordan færgerne til og fra Fanø benyttes.

Når priserne træder i kraft den 1. februar 2024, kan der være børn, som allerede har købt et af de to kort. For dem bliver det muligt at få pengene refunderet i henhold til refunderingsreglerne, så man kan ”købe sig” det nye gratis årskort i stedet.

Om Molslinjen

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. I 2023 overtog Molslinjen det Helsingborgbaserede rederi, ForSea med ruten mellem Helsingør og Helsingborg. Tilsammen har færgerne mere end 15 millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk

Anbefalet til dig