Ny kørekortlov på vej. Forventes at træde i kraft til sommer.

Trafikken
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den nye lov forventes at træde i kraft til sommer.

Lige nu læser andre også

Der er stor forskel på, hvor mange der dumper deres køreprøver rundt om i landet. 

Værst står det til i københavnsområdet, hvor op mod halvdelen af eleverne dumper, når den køresagkyndige skal vurdere evnerne bag rattet. 

Det er næsten dobbelt så ofte, som når køreskoleelever i Østjylland sætter sig bag rattet

Det viser en ny oversigt, som Færdselsstyrelsen har udleveret til Autoparts24

Området med den højeste dumpeprocent er København Nord, hvor knap 48 procent af eleverne dumper køreprøven, mens København Syd og Midtsjælland kommer ind på de efterfølgende pladser med en dumpeprocent på henholdsvis 46 og 44 procent. 

Flere forhold spiller ind

Omvendt har Østjylland med 23 procent den laveste andel af elever, der skal tage en ny køreprøve, mens det i Syd- og Sønderjylland og Vestjylland er 26 og 29 procent af eleverne, der dumper. 

Men selvom de regionale forskelle er så markante, så er der formentlig flere forhold, der spiller ind, vurderer Troels Meier, der er direktør i Autoparts24. 

"Helt overordnet set, så er det at kunne køre bil meget vigtigere uden for de større byer, og så er der formentlig mere rolige forhold til at lære bilen og trafikken at kende, mens det modsat er langt mere stressende at køre i eksempelvis København."

17-årige skal køre uden ledsager

Efter en forsøgsordning med at køre bil som 17-årig med en ledsager, er der nu fremsat et lovforslag om, at 17-årige skal kunne køre uden ledsager i dagtimerne. 

Det forslag ventes at træde i kraft i sommeren 2025, og ifølge Troels Meier kan det have flere positive effekter. 

"Det kan særligt i yderområder give unge en helt anden mobilitet og nye muligheder for arbejde og uddannelse, og samtidig er det med til at gøre dem til endnu mere dygtige bilister, inden den endelige køreprøve," siger han. 

Prøveresultater for afviklede praktiske prøver i år 2024.

Foto: Autoparts24 ApS

Anbefalet til dig