I perioden fra 15. marts 2020 er alle sanktioner for overskridelse af synsfrister blevet suspenderet.
Det sker på baggrund af, at en synsindkaldelse under corona-krisen i visse tilfælde har givet anledning til bekymring blandt køretøjsejere.
I første omgang blev sanktionerne suspenderet frem til 15. maj, men perioden er nu forlænget frem til 12. juni 2020.
Det er ikke nødvendigt at sende en ansøgning om udsættelse af det periodiske syn for at være omfattet af suspenderingen. Falder fristerne indenfor denne periode, vil de automatisk være omfattet af suspenderingen.
Syn din bil, hvis du har muligheden
Syn af køretøjer er en forudsætning for at opretholde færdselssikkerheden i Danmark – og så længe du overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger, er det fortsat fuldt sundhedsmæssigt forsvarligt at syne dit køretøj.
Derfor opfordrer Færdselsstyrelsen dig til at overholde synsfristen for dit køretøj, hvis du har mulighed for det.
Dette tjekker man ved et bilsyn
Ved et bilsyn kontrolleres færdselssikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved et køretøj. Bilen skal være sikker at køre i, og ikke forurene mere end de lovmæssige standarder der er indført i forhold til røg, kulilte og støj.
De færdselssikkerhedsmæssige forholde, der tjekkes er f.eks. kontrol af styreapparat, bremser, lygter, signalapparat, reflekser og bærende dele, bl.a. hjulophæng, støddæmpere og dæk.
Reglerne er fastsat af trafikstyrelsen og revideres jævnligt. Se evt Færdselsstyrelsen side for aktuelle regler.
Når et køretøj er synet og godkendt af et bilsyn, så opfylder bilen lovens minimumskrav på godkendelsestidspunktet. Det er ikke sikkert, at bilen er lovlig efter bilsynet, og derfor ham man som bilejer til enhver tid ansvar for at tjekke bilens stand.