Mennesket bag rattet er stadig afgørende

Af: Kasper

|

16/10/2018

DEKRA Road Safety Report 2018 med fokus på trafiksikkerhed i verdens godstransport er udkommet.

Lige nu læser andre også

Med den øgede automatisering af kommercielle køretøjer bliver den menneskelig faktor bag rattet stadig vigtigere.

Sådan lyder det overordnede budskab i DEKRA Road Safety Report 2018, som netop er udkommet.

Rapporten er blevet udgivet hvert år siden 2008 og understøtter DEKRAs ”Vision Zero” – ambitionen om 100 procent sikre ankomster og nul dødsulykker.

2018-udgaven af Global Safety Report fokuserer på godstransport og analyserer best practice fra forskellige lande på europæisk og international plan.

DEKRA er globalt førende inden for bilsyn, test og inspektion af køretøjer og beskæftiger over 39.000 medarbejdere i over 50 lande.

I Danmark er DEKRA den største private uddannelsesvirksomhed på transportområdet.

Ifølge DEKRA Road Safety Report 2018 er fortsat fokus på den menneskelige faktor afgørende for en fortsat forbedring af trafiksikkerheden i forbindelse med kommerciel transport.

“Trods udbredt brug af elektroniske systemer i kommercielle køretøjer er vores muligheder for at undgå ulykker på vejene langt fra udtømte. I lyset af den øgede automatisering bliver uddannelse af professionelle chauffører derfor stadig mere vigtig,” siger koncerndirektør i DEKRA Danmark, Peter Laursen.

Anbefalet til dig