OK med stor nyhed: Nu får disse trafikanter det meget nemmere

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den nye aftale er en unik løsning til et tidligere problem.

Mest læste i dag

Nu kan Esbjerg Taxa oplade sine elbiler via to spritnye ladestandere med integrerede batterisystemer. Batterierne muliggør ikke alene en høj ladehastighed, men reducerer også belastningen på elnettet. Dette spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling og øger tilgængeligheden for lynopladning af elbiler.

OK glæder sig over samarbejdet med Esbjerg Taxa og er samtidig stolt af at kunne meddele, at de første batteri-ladestandere er i drift.

”Der er tale om lynladestandere med indbyggede batterisystemer, og det betyder, at nettilslutningen bliver betydelig mindre end ved almindelige lynladestandere. På den måde får vi mulighed for at etablere lynladestandere ved lokationer, hvor det normalt er en udfordring, da vi kan udnytte den eksisterende infrastruktur,” siger Thor Folmann Krarup, OK’s e-mobilitetschef i en pressemeddelelse, og fortsætter:

”Vi ser et stort potentiale inden for det her område, da lynladestanderne på sigt også kan levere frekvensydelser, som er med til at stabilisere elnettet.”

Batteriløsning øger effektiviteten

Aftalen med Esbjerg Taxa omfatter to lynladestandere, som hver har to ladeudtag. På nuværende tidspunkt kan de batteridrevne lynladestandere levere en samlet effekt på op til 175 kW pr. udtag.

Med de nye lynladestandere slipper vognmændene for at bruge spildtid på at cirkulere rundt efter ledig strøm, og det spreder glæde blandt dem.

”Vognmændene værdsætter at have fået direkte adgang til opladning på vores egen adresse. Erhvervskøretøjer som taxaer jo er, har brug for hurtig og nem opladning døgnet rundt, og det er super vigtigt for dem med tilgængelige lademuligheder,” siger Torben Kirketerp, formand og CEO hos Esbjerg Taxa.

”Støtten fra Vejdirektoratets tilskudspulje har været med til at muliggøre projektet – uden det havde projektet været tvivlsomt. En stor tak skal også lyde til OK for et godt samarbejde, og ikke mindst til de dedikerede medarbejdere, der har medvirket til, at ladestanderne nu er en realitet,” tilføjer Torben.

Fakta

  • Batteri-ladestanderne af typen B-HPC v1.6. er leveret af den danske producent Nerve Smart System fra Roskilde og befinder sig på Lillebæltsvej 10 i Esbjerg.

  • I forbindelse med den teknologiske udvikling på dette område forventes det, at batteri-ladestanderne på kort sigt vil have kapacitet til at levere 350 kW og senere vil kunne opgraderes til 500 kW.

  • Batteriteknologien i ladestanderne er desuden af typen LFP, som ikke indeholder kobolt.

Anbefalet til dig