Siden den dødbringende invasion begyndte, er de utænkelige scener af ødelæggelse blevet delt over hele verden.
De første følelser om, at Putins mænd bare ville marchere ind i Ukraine og overtage den totale kontrol, blev hurtigt kvalt, da præsident Zelenskyys hær fortsat har kæmpet imod.
Præsident i Ukraine, Volodymyr Zelenskyj, udtaler ifølge NDTV, at som tingene ser ud nu, har Rusland overtaget 20 procent af landet.
Ukrainske embedsmænd har tidligere udtalt, at Rusland før invasionen i februar, kontrolledere omkring 7 procent af Ukraine, herunder Krim, som Rusland annekterede i 2014, samt nogle områder, der blev overtaget af separatisterne i Donetsk og Luhansk.
Rusland skulle angiveligt kæmpe for, at de to sidstnævnte områder skal "fuldstændig befries".
Russiske topper kontrollerer i øjeblikket også det meste af den østlige by Severodonetsk, men de skulle ifølge BBC nu have retning mod byen Popasna.
Foto: Shutterstock
Præsident Volodymyr Zelenskyj udtalte torsdag i denne uge, at 60-100 ukrainske soldater dør dagligt, og at omkring 500 andre bliver såret.
Til sammenligning har Rusland sidst offentliggjort tal for sine egne styrker den 25. marts, da en højtrangeret militærmand fortalte statslige medier, at 1.351 soldater var blevet dræbt og 3.825 såret
Volodymyr Zelenskyj - sammen med Vesten - estimerer derimod, at det reelle antal er meget højere.
Zelenskyj udtaler, at mere end 30.000 russiske soldater er døde, hvorimod Storbritannien har anslået de russiske tab til 15.000.
Med hensyn til skaderne på infrastrukturen siger Ukraines parlamentariske menneskerettighedskommission, at Ruslands militær har ødelagt næsten 38.000 beboelsesbygninger, hvilket har efterladt omkring 220.000 mennesker hjemløse.
Næsten 1.900 uddannelsesfaciliteter, herunder børnehaver, skoler og universiteter, er blevet beskadiget, hvoraf 180 er blevet fuldstændig ødelagt.
Andre tab af infrastruktur omfatter 300 bilbroer og 50 jernbanebroer, 500 fabrikker og omkring 500 beskadigede hospitaler, ifølge ukrainske embedsmænd.
Verdenssundhedsorganisationen har talt 296 angreb på hospitaler, ambulancer og medicinsk personale i Ukraine i år.