24-årige Lateisha Jones (@latieshajbackup) har en utraditionel tilgang til at tjene penge og har tidligere afsløret, at hun sælger sine brugte fodmasker og tyggetabletter på nettet.
Nu har den smarte kvinde afsløret sin hidtil nemmeste måde at tjene penge på, skriver The Sun.
"Dine venner arbejder alle seriøse 9-5-jobs, og du bruger dine dage på at sælge brugte vatpinde. Ørevoks er det nemmeste," sagde hun i en video på TikTok.
Hun stak derefter vatpindene i sine ører, indtil de havde voks på sig, hvorefter hun pakkede dem ind.
Sammen med de brugte vatpinde lagde hun et kort med et kys i læbestift og sin autograf i pakken, som derefter blev sendt til en af hendes mange beundrere.
I en anden video viste Lateisha en bankoverførsel fra en mand, der havde sendt hende 50 pund (cirka 430 kroner) for en enkelt vatpind med ørevoks.
Salget tog kun få sekunder at gennemføre, hvilket betød, at Lateisha potentielt set kan tjene tusindvis af kroner hver dag på at sælge sine vatpinde.
Hun afslørede, at hun tager den pris, hun vil, for ørevoksen. Desuden tilføjede hun, at 'jo mere voks, jo bedre' er det.
Den 24-årige kvinde opfordrer også andre til at følge i hendes fodspor og skrev under videoen, at der er 'nok mærkelige mænd til os alle'.
Lateishas video endte hurtigt med at gå viralt på det sociale medie, og en lang række brugere strømmede til kommentarsporet for at dele deres tanker om hendes forretning.
"Men hvad gør de med det?" spurgte en bruger, mens en anden blot skrev: "Det er den livsstil, jeg har brug for."
"Jeg ville tjene en formue," lød det fra en tredje.
Lateisha har tidligere afsløret, hvordan hun tjente intet mindre end 800 pund (6.900 kroner) fra én mand ved at sælge sine brugte fletninger.
TikTok-stjernen forklarede, at hun hver sjette til ottende uge tager sine fletninger ud og sender dem til en bestemt kunde.
Hun sagde, at folk altid går ud fra, at denne mand må være 'gammel' eller 'mærkelig' Men hun beskrev ham som en 'almindelig mand' i 20'erne.
"Han lugter til fletningerne og gør sit," forklarede Lateisha om, hvad manden bruger fletningerne til.
Hun viste også, hvordan hun pakkede håret ind og skrev et 'sødt' kort til manden. Derefter viste Lateisha et skærmbillede af sin bankkonto, der viste, at manden havde indsat 800 pund på hendes konto for fletningerne.