24-årig mand sigtet for 221 seksuelle forbrydelser mod børn: Ville hjælpe med at opdrage dem

Af: Thea Andersen

|

24/06/2022

Udland
Foto: Facebook / Jareth Harries
Foto: Facebook / Jareth Harries
Jareth Thomas Harries-Markham har blandt andet voldtaget et spædbarn.

Lige nu læser andre også

Tirsdag har en modbydelig sag været for retten, Perth Magistrates Court, i Australien. 

Her var den 24-årige Jareth Thomas Harries-Markham anklaget for 221 tilfælde af seksuelle forbrydelser mod børn. 

Det skriver Daily Mail

Efter at have fået forældrenes tillid fik han jobs på tværs af Perth og delstatens nordvestlige del, hvor han i perioden juli 2020 og august sidste år begik forbrydelserne. 

Hans fremgangsmåde var at bruge to hjemmesider, hvor han blandt andet skrev, at han elskede at 'hjælpe med at opdrage børn til at blive det bedste, de kan være'. Ud over det skrev Jareth, at han havde mere end fire års erfaring, et "Working With Children"-kort, polititjek og et førstehjælpskursus.

Kort sagt beskrev han 'den perfekte babysitter'. 

Men sandheden var dog en helt anden.

Jareth har nemlig erklæret sig skyldig i 141 af lovovertrædelserne, herunder voldtægt af et spædbarn og andre børn. 

Politiet ransagede mandens hjem i Bennett Springs den 22. august 2021. Her fandt man materiale til udnyttelse af børn.

Den 24-årige mand blev oprindeligt anklaget for 14 tilfælde af seksuelle forbrydelser. Men sagen ville ingen ende tage

Som efterforskningen skred frem kom flere og flere anklager til, da efterforskere opdagede, at der havde være flere ofre for hans modbydelige handlinger.

Foto: Facebook / Jareth Harries

Til september vil Jareth Thomas Harries-Markham stå over for en domsafsigelse i højesteret. Det oplyser Daily Mail.

Anbefalet til dig