3-årig afgår ved døden: Barnepige havde taget stoffer fire dage i træk

24/06/2022

Mathias Busekist

Foto: Berrien County Sheriff’s Office
Politiet bekræfter, at et barn er afgået ved døden som følge af manglende opsyn, fordi en kvinde var mødt ind efter at have stoffer i fire dage i træk.

Mest læste i dag

Barnepige Judith Sobol fra Michigan er blevet anklaget for ufrivilligt manddrab som følge af at være mødt ind til sin vagt, efter at have taget meth i fire dage i træk.

Hun var derfor stadig høj under vagten.

Det skriver WNDU.

Politiet i Coloma ankom til det lille barns hus omkring kl. 2.30 om morgenen efter at have modtaget opkald om, at hun var bevidstløs og "huden var blevet blå".

Politiet ankom til synet af forældrene, som ihærdigt forsøgte at redde barnet, der led af flere sygdomme.

Foto: Berrien County Sheriff’s Office

Politiet fortæller, at de fandt den 42-årige barnepige ved siden af barnet, "usammenhængende og mumlende".

Politirapporten tegner et billede af, at Sobol "ikke var i den rette sindstilstand til at være på arbejde" og "slet ikke burde være mødt op". 

Efter at barnet blev bragt til hospitalet, fandt lægerne ud af, at åndedrætsrøret var viklet ind i hendes hår. De mener, at den kan være blevet afbrudt, mens barnepigen gjorde den ren, og at "hun sandsynligvis besvimede eller faldt i søvn".

"Det blev fastslået, at barnepigen var ansvarlig for at tage sig af barnet hele natten," udtaler politichef Wes Smigielski fra Coloma Township og tilføjer: 

"Efter at undersøgelsen var afsluttet, fastslog vi, at hun var høj på metamfetamin og ikke burde have haft ansvaret for barnet."

Politiet bekræftede, at de havde fundet en lille beholder i Sobols taske, som indeholdt meth og to piber.

Sobol indrømmede angiveligt også, at hun havde taget meth fire dage i træk og også havde været høj samme dag, som hun blev kaldt på arbejde for at overvåge barnet.

Foto: Facebook/City of Coloma, Michigan

Politichefen forklarede, hvordan det farlige stof var ved at blive mere og mere populært i den lille by i Michigan.

"Methamfetamin bliver værre og værre her i området. Vi har mange sager med det," siger han og tilføjer:

"Det er første gang i min karriere af denne art, at nogen har brugt meth og begået denne slags handlinger."

"Normalt er det normale hjemme-sager, eller nogen, der sidder i deres egen bil, men de tager sig aldrig af en 3-årig."

Sobol er i øjeblikket tilbageholdt med en kaution på 3,5 millioner kroner i Berrien County Jail, og hendes næste høring er fastsat til den 29. juni.

Anbefalet til dig