Skibet sejlede uden hende.
Lige nu læser andre
Et luksuriøst krydstogt i det australske øhav udviklede sig til en tragedie, da en 80-årig kvinde blev efterladt alene på en ø og senere fundet død.
Den chokerende hændelse har nu udløst efterforskning og kritik af sikkerheden ombord.
Gik alene tilbage – og blev ikke savnet
Suzanne Rees var blandt passagererne på et 60-dages krydstogt, der lagde ud fra Cairns i det nordøstlige Australien.
Allerede ved første stop, den afsidesliggende Lizard Island ved Great Barrier Reef, valgte hun at deltage i en kort vandretur med andre rejsende.
Midtvejs i turen havde hun brug for en pause og brød ud af gruppen.
Læs også
Det blev sidste gang nogen så hende i live.
Senere viste det sig, at krydstogtskibet The Coral Adventurer forlod øen uden hende.
Det står stadig uklart, hvordan det kunne ske, men kvinden blev først fundet død dagen efter af redningsmandskab.
Kritik og sorg efter tragisk hændelse
Familien til Suzanne Rees er rystet over forløbet og kræver svar. Hendes datter, Kathrine Rees, siger ifølge The Guardian:
“Fra den lille del vi har fået at vide, virker det, som om at der var et svigt i omsorg og sund fornuft,” og tilføjer:
Læs også
“Som vi forstår det på politiet, var det en meget varm dag, og mor blev skidt tilpas på vandreturen op. Hun blev bedt om at gå ned igen uden følge. Så sejlede skibet uden mor, åbenbart uden at tælle passagererne. På et tidspunkt i den her sekvens eller kort efter døde mor alene.”
Suzanne Rees bliver beskrevet som aktiv og sund trods sin alder.
Efterforskning i gang – selskab beklager
Coral Expeditions, rederiet bag krydstogtet, har offentligt beklaget hændelsen og udtalt, at de samarbejder med myndighederne.
Ifølge direktør Mark Fifield, citeret af The Guardian, lyder det:
“Mens efterforskningen af hændelsen fortsat er undervejs, er vi dybt kede af, at dette er sket, og vi tilbyder vores fulde støtte til kvindens familie.”
Læs også
Eksperter undrer sig over, hvordan et moderne krydstogtskib kunne forlade en passager.
Normalt følges der nøje med i, hvem der går fra og til borde, og krydstogter har systemer til at registrere netop dette.
Hændelsen er nu under efterforskning af australsk politi og kan få konsekvenser for krydstogtbranchen, hvor sikkerhedsrutinerne ser ud til at have svigtet i dette tilfælde.