Nyheder24.dk
Forside Udland Nye tal afslører: Kongehus bør afskaffes

Nye tal afslører: Kongehus bør afskaffes

Krone hviler på rød pude
Shutterstock

Nu vil flere af med kongehuset

Skandaler, kontroverser og voksende utilfredshed har sat det norske kongehus under pres som aldrig før.

Nu mener næsten hver tredje nordmand, at monarkiet bør afskaffes, når kong Harald en dag forlader tronen.

Det viser en ny rundspørge lavet for NRK.

Særligt blandt unge nordmænd er opbakningen til kongehuset begyndt at vakle markant.

Kun omkring halvdelen af de 18 til 29-årige ønsker, at Norge fortsætter med at have et monarki i fremtiden.

Skandaler har ramt kongehuset hårdt

De seneste år har det norske kongehus været ramt af en række alvorlige sager, som igen og igen har skabt overskrifter.

Kronprinsesse Mette-Marit har fået massiv kritik efter afsløringer om forbindelse til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Samtidig er hendes søn, Marius Høiby, tiltalt i sager om vold og voldtægt mod tidligere kærester.

Flere organisationer har allerede valgt at bryde samarbejdet med kronprinsessen som følge af sagen.

Det har fået debatten om monarkiets fremtid til at blusse voldsomt op i Norge.

Kong Harald holder stadig hånden under systemet

Trods den stigende kritik er der fortsat et flertal, der støtter kongehuset.

64 procent af nordmændene svarer fortsat, at de ønsker at bevare monarkiet.

Mange peger især på kong Harald som samlende figur og en vigtig årsag til, at opbakningen endnu ikke er kollapset helt.

Men tallene viser samtidig tydeligt, at modstanden vokser blandt de yngre generationer.

Og når tiden kommer til et tronskifte, kan debatten om Norges fremtidige styreform derfor blive langt mere eksplosiv, end den har været i årtier.

Ads by MGDK