Første skoledag er noget helt særligt - både for forældre og børn.
Især for mindre børn, der aldrig før har gået i skole, er det en stor stor dag. For mange begynder den første dag allerede ombord på skolebussen, på vej mod den nye hverdag i førskole eller i de mindre klasser.
For Axel og hans mor Amy, var det en nervepirrende morgen, da Axel skulle starte i førskole - Axel skulle starte i en klasse for børn på omkring 4 år, som fungerer som en forberedelse til den "rigtige" skole.
Heldigvis for de to, var der en buschauffør som endte med at redde dagen - og mange fler busture efterfølgende.
Dagen startede med at Axel var spændt og så frem til at komme afsted. Men som mor og søn nærmede sig busstoppestedet blev Axel mere og mere stille.
"Han var super begejstret for at komme afsted, men da bussen kom rundt om hjørnet var han virkelig stille. Da bussen åbnede døren og jeg kiggede på ham, begyndte han at græde", lyder det fra Amy til CNN.
Der blev også taget et billede af Amy og Axel på den store dag - og allerede her, ser den lille dreng en smule bekymret ud.
Foto: Youtube
Rakte ud for at hjælpe
Da Amy forsøgte at hjælpe Axel på bussen, klamrede han sig grædende til hende.
Buschauffør Isabel Lane, fik straks ondt af Axel og forsøgte at trøste. Isabel havde kørt som chauffør på skolebussen i Augusta, Arkansas i omkring et år, da Axel begyndte at skulle med bussen.
"Kammerat, du klarer det her og du kommer til at få det så sjovt," sagde hun til ham.
I bussen endte Axel med at tage plads på sædet lige bag ved buschaufførens sæde. Her sad han stadig og græde - og ville allerhelst ud til sin mor igen.
Det var her at Isabels handlede og gjorde det, der nu er blevet delt i medier verden rundt.
Da hun skulle til at sætte bussen i gang og fortsætte sin rute, rakte hun sin hånd om til Axel.
"Jeg rakte min hånd bagud til sædet, for at give ham noget at holde fast i og han tog min hånd. Jeg kunne se han havde brug for trøst og det var det bedste jeg kunne gøre på det tidspunkt," fortæller Isabel Lane om situationen i bussen.
Lige inden bussen begyndte at køre, havde Alex' mor nået at tage et sidste billede. Et billede som hun beskriver på samme tid både knuste og varmede hendes hjerte. Det viste hende nemlig, hvad et andet menneske vil gøre for andre.
Det sidste billede som Amy nåede at tage, inden bussen kørte videre. Foto: Youtube
"Man behøver ikke sige noget"
Efterfølgende delte Amy billedet på de sociale medier og det blev spottet af Augusta Police Department, som delte billedet på sin Facebook-profil.
Folk verden over blev rørt over det hjertevarmende billede og hylder Isabel Lane. Ifølge hende selv, er det blot en del af hendes job.
"Personligt synes jeg ikke at det var noget stort. Det var noget jeg gjorde, fordi jeg følte at jeg blev nødt til det. Når nogen kæmper, så skal man blot række en hånd ud. Man behøver ikke sige noget. Men man kan gøre en stor forskel for nogen andres dag," fortæller hun.
Det hjalp Axel meget, at Isabel rakte ud og hjalp ham gennem den første tur til skole. Foto: Youtube
Da bussen begyndte at køre, begyndte Axel og Isabel også at snakke - og allerede da de nåede enden af gaden, stoppede han med at græde. Isabel var meget glad for, at hun kunne hjælpe ham.
"En sejr for mig, er når jeg hver morgen siger til børnene når de stiger af bussen, at de skal gøre det til en god dag, når jeg ved det er børn der ikke kan lide at gå i skole, når de så svarer: "Jeg skal prøve". Det føles godt, for jeg føler de har hørt mig og jeg håber, at det får dem til at føle, at de bliver hørt," fortæller Isabel.
I dag græder Axel ikke længere når han skal med bussen - tværtimod. Nu skynder han sig afsted mod skolebussen hver morgen og elsker at gå i skole.
Takket være Isabel, er Axel nu glad hver morgen når han skal med bussen til skole. Foto: Youtube