Nyheder24.dk
Forside Udland Danske turister og pårørende advares efter kraftigt jordskælv: Dette skal...

Danske turister og pårørende advares efter kraftigt jordskælv: Dette skal du være opmærksom på

Beach, strand, sommer, summer
travelview / Shutterstock.com

Hvis du befinder dig i området, bør du straks tage disse forholdsregler.

Lige nu læser andre

Et jordskælv ramte Grækenland natten til tirsdag og fik bygninger i hovedstaden Athen til at ryste.

Jordskælvet målte 5,2 på richterskalaen og havde epicenter cirka 50 kilometer nordøst for byen – tæt på ferieøen Evia, hvor tusindvis af turister hvert år holder ferie.

Udenrigsministeriet har siden udsendt en opdateret rejsevejledning til danskere i landet med en klar opfordring: følg situationen nøje og vær opmærksom på risikoen for efterskælv.

Folk kunne mærke det

Ifølge Reuters har der ikke været meldinger om hverken personskader eller større materielle ødelæggelser.

Men jordskælvet kunne mærkes tydeligt i Athen, og flere lokale medier har beskrevet rystelserne som kraftige.

Læs også

Stergios Tsirkas, borgmester i byen Marathon tæt på epicentret, udtalte til græske medier, at jordskælvet føltes “meget intenst”.

Det Geodynamiske Institut i Athen oplyser, at skælvet ramte med en dybde på omkring 10 kilometer og havde sit epicenter cirka fire kilometer ud i havet fra ferieområdet Nea Styra på Evia.

Danskere bør kontakte pårørende

Udenrigsministeriet understreger, at personer i området bør tage forholdsregler. I rejsevejledningen står der ifølge Ekstra Bladet:

“Et jordskælv på 5,3 på richterskalaen har fundet sted i Athen. Der kan være risiko for efterskælv.”

Danskere, der befinder sig i Grækenland, rådes til at følge med via medier, hotel eller rejsebureau samt kontakte pårørende for at fortælle, at de er i god behold.

Læs også

Hele Grækenland er fortsat markeret i den grønne kategori i rejsevejledningen, hvilket betyder, at der ikke frarådes rejser, men at man skal udvise almindelig agtpågivenhed.

Ads by MGDK