Der blev fundet et kranie i hans baghave, og man fandt senere ud af, at det tilhørte en kvinde, der blev brutalt myrdet i 1879.
Det skriver BBC.
Julia Martha Thomas blev dræbt af sin tjenestepige, 29-årige Kate Webster, men sagen så først sin ende i oktober 2010, takket være et fund i Sir David Attenboroughs baghave, der blev gjort af nogle håndværkere.
Kate skulle angiveligt have smidt noget af liget i Themsen samt andre forskellige steder rundt om i London.
Men selv om Webster blev retsforfulgt og henrettet for mordet, blev hovedet aldrig fundet - ikke før, at der blev foretaget en udgravning i Sir David Attenboroughs baghave.
I kølvandet af fundet fandt man ud af, at mordofferet havde boet samme sted som Attenborough i Richmond i det sydvestlige London.
Foto: BBC
Retsmedicineren fastslog efter en undersøgelse, at dødsfaldet skyldtes kvælning og en hovedskade.
"Dette er en fascinerende sag og et godt eksempel på, hvordan godt gammeldags detektivarbejde, historiske optegnelser og teknologiske fremskridt kom sammen for at løse 'Barnes-mysteriet'," sagde Ch Supt Clive Chalk.
Matt Fullerty - forfatter til en roman baseret på drabet - kommenterede efterfølgende udviklingen i sagen.
"Denne nye udvikling kaster virkelig et helt nyt lys på sagen," udtalte han ifølge BBC, hvorefter han tilføjede:
"Det var en meget stor sag på det tidspunkt, som greb London."
"At fru Thomas' hoved blev fundet på Sir Davids ejendom giver historien et helt nyt twist."
Matt Fullerty udtalte efterfølgende, at det faktum, at kraniet blev fundet i David Attenboroughs baghave, tilføjede noget ekstra til sagen.
"Der er en perfekt ironi i, at historien er så berømt i sin tid og derefter forsvinder og derefter bliver forbundet med en respekteret person i samfundet som Sir David, ligesom fru Thomas var i sin."
"Det var en grusom verden i London i 1870'erne, og at en person som Sir David nu er involveret i historien, har tilføjet lidt ekstra til historien, men også tilføjet mere gys."
En af Sir Davids naboer, Marie-Therese Vincent, udtalte efter fundet, at hun da blev overbevist om, at hendes vej er hjemsøgt.