Mie Møller Bie
Der er kun én ting der får folk til at besøge byen – og én ting der får folk til at blive
Højt oppe i Andesbjergene ligger La Rinconada, verdens højest beliggende by. Her jagter tusindvis af mennesker drømmen om guld – men prisen kan være brutal.
Byen ligger i op til 5.200 meters højde, hvor luften er tynd, og kroppen konstant kæmper for ilt. Alligevel strømmer folk til. Nogle håber på rigdom, andre har ingen andre muligheder.
Men det er ikke kun højden, der gør stedet farligt, fortæller Onet.
Vold er hverdag
Der findes stort set ingen myndigheder. Kriminalitet, vold og tyveri er en del af hverdagen. Og i visse områder er advarslen helt klar: Stopper man op, risikerer man at blive skudt.
Private vagter holder øje fra hustage og bjergsider. Her gælder egne regler, og de håndhæves uden tøven.
Arbejdet i minerne følger et brutalt system. Minearbejdere arbejder gratis i 30 dage. Først derefter får de én dag, hvor de må beholde det, de finder.
Finder de guld, kan det give op mod 14.000 kroner. Finder de ingenting, har en hel måned været forgæves.
Kvinder søger i affaldet fra minerne og kan i heldige tilfælde tjene omkring 3.000 kroner om ugen.
Alligevel fortsætter strømmen af nye mennesker.
Giftig virkelighed
Forureningen er massiv. Kviksølv fra minedriften forurener vandløb, som løber videre mod Titicacasøen. Samtidig mangler byen både kloakering og affaldssystem.
Sygdomme er udbredte, og mange lider af kronisk iltmangel.
Alligevel bliver folk.
For i La Rinconada lever håbet om et bedre liv side om side med en virkelighed, hvor én forkert beslutning kan være den sidste.
