Det er ikke gået manges næse forbi, at klimaforandringer har store konsekvenser verden over.
Faktisk er konsekvenserne flere steder så store og ødelæggende, at man har måttet tage drastiske beslutninger og tiltag, for at undgå katastrofer.
I ø-nationen Indonesien har man længe stået ansigt til ansigt med en alvorlig udfordring; hovedstaden Jakarta, som med hele metropolområdet er verdens næststørste by målt på indbyggertal, synker lynhurtigt.
En tredjedel af byen, hvis metropolområde har over 31 millioner indbyggere, vil ifølge Prognoser fra Bloomberg være under vand i 2050.
Det har landet nu taget konsekvensen af.
Indonesien markerer et historisk skift ved at flytte sin hovedstad fra Jakarta til den nyopførte by Nusantara, et projekt der har været årtier undervejs.
Det skriver E24.
Indonesiens præsident Joko Widodo, kendt som Jokowi, besluttede sig endeligt for flytningen efter årtiers stigende bekymringer over Jakartas kritiske tilstand.
Planerne for Nusantara blev først præsenteret i 2019, og byggeriet begyndte efter flere forsinkelser i 2022.
Den nye hovedstad tæt ved jungle. haristyo.try / Shutterstock.com
Den nye hovedstad, der er placeret over 1.000 kilometer væk på øen Borneo, sigter mod at være et moderne symbol på et nyt Indonesien med verdensklasse infrastruktur og store ambitioner om nul-emission.
"Vi vil bygge et nyt Indonesien," sagde præsidenten til The New York Times sidste år.
Indvielsesdatoen blev sat til Indonesiens nationaldag, den 17. august, men fejring forløb ikke helt som ønsket.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Panoramaudsigt over Indonesiens centrale regeringskontorer i Nusantara. Foto: Wikimedia Commons
Kun omkring 1.300 gæster var inviteret, hvilket er en reduktion på 80% fra de oprindelige planer.
På trods af præsident Widodos visionære mål vil han ikke få meget tid til at nyde resultatet, da han snart bliver erstattet af Prabowo Subianto, der vandt præsidentvalget tidligere i år.
Subianto har dog tilkendegivet, at han vil fortsætte med projektet.
Byggeriet af Nusantara forventes at koste omkring 29 milliarder dollars, hvor størstedelen af finansieringen kommer fra private investeringer, suppleret med tre milliarder dollars fra den indonesiske regering.
