Dræbte sin fireårige lillesøster: Ville straffe moderen

25/05/2022

Thea Andersen

Foto: Twitter / @theywillkill
Nu er der lavet en dokumentar om Paris Bennett og mordet.

Mest læste i dag

Februar 2007 dræbte den dengang 13-årige Paris Bennett sin fireårige søster. Han ville straffe sin mor. 

Nu er der lavet en dokumentar om mordet, som hedder "Psychopath". 

Efter sigende var mordet på hans lillesøster planlagt nøje. Han sendte babysitteren hjem, så de var alene hjemme. Derefter gik han ud i køkkenet for at finde en køkkenkniv frem og fortsatte ind på søsterens værelse. Først stak han hende to gange. Efter en kort pause, stak han hende yderlige 15 gange. 

Det skriver Sosialnytt.

Var jaloux på søsteren

”En af grundene til, at jeg valgte at dræbe min søster, og ikke nogen anden, er, fordi jeg vidste, at det ville skade min mor på den værst tænkelige måde", fortæller Paris Bennett i den nye dokumentar.

Ifølge Sosialnytt har Paris Bennett altid haft en vrede, som var rettet mod moren.

”En del af mig vidste, at det, jeg gjorde, var forkert, at der var en del af mig, der elskede min søster, og som ville gøre alt for hende. Så var der en anden del af mig, der var såret, syg og mørk. En del, der har oplevet smerte så længe, ​​at jeg måtte give den smerte videre til en anden", udtaler han.

40 års fængsel

I dag er Paris Bennett 25 år gammel. Han afsoner sin dom på 40 år i en fængselscelle i Ferguson Unit Texas State Prison - og om fem år kan han blive løsladt på prøve.

Efter drabet på søsteren er han blevet diagnoseret med dyssocial personlighedsforstyrrelse med stærke psykopatiske træk.

Ifølge Sosialnytt har han dog stadig kontakt til sin mor, der besøger ham i fængslet.

Paris Bennetts dokumentar Psychopath kan ses på Netflix.

Anbefalet til dig