Alberte Clausen
Europa nævnes som et mål.
Uroen i Europas nærområder er blevet en fast del af hverdagen.
Krigen i Ukraine fortsætter, energipriser har været under pres, og sikkerhedstjenester i flere lande holder øje med aktiviteter, der foregår under radaren.
Nu peger en ny analyse på, at presset på Rusland kan få konsekvenser langt ud over slagmarken.
En førende britisk tænketank vurderer, at den russiske præsident Vladimir Putin befinder sig i en mere presset situation end længe set.
Økonomien er udfordret, krigen trækker ud, og de politiske handlemuligheder bliver færre.
Ifølge analysen kan det få Rusland til at skrue op for såkaldte hybridangreb mod Europa i løbet af 2026.
Hybridangreb dækker over alt fra cyberangreb og sabotage til desinformation og pres mod kritisk infrastruktur.
Det er metoder, som ikke udløser direkte militær modreaktion, men som kan skabe uro og usikkerhed.
Det oplyser B.T.
Presset stiger i Kreml
Analysen peger på, at Rusland siden tilbagetrækningen fra Kyiv i foråret 2022 har haft svært ved at nå sine overordnede mål.
Politisk indflydelse, økonomisk stabilitet og international prestige er ifølge tænketanken ikke blevet genoprettet.
Samtidig vurderes det, at Putin har sat sig selv i en situation, hvor et tydeligt nederlag kan true regimets stabilitet. I analysen lyder det blandt andet:
“Vi må forberede os på et Rusland, der ikke er i fremgang, men på et desperat Rusland.”
Det er netop denne desperation, der ifølge de britiske analytikere kan føre til mere aggressive tiltag uden for de traditionelle fronter.
Europa nævnes som et oplagt mål, fordi konsekvenserne kan mærkes hurtigt uden direkte krig.
Dansk ekspert maner til ro
Alle deler dog ikke vurderingen af, at truslen vil eskalere markant.
Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, peger på, at mange af de handlinger, der omtales som hybridkrig, allerede har været en del af billedet i flere år.
Han minder om, at både Danmark og nabolandene gentagne gange har oplevet russisk pres i form af luftrumskrænkelser, cyberangreb og sabotage.
Ifølge ham er det ikke nyt, men en fortsættelse af en kendt strategi.
“Vi har været under angreb fra Rusland i årevis,” siger han og tilføjer, at der endnu ikke er set tegn på direkte militære angreb mod Nato-lande.
Budskabet er, at årvågenhed er nødvendig, men at der også er risiko for at overdramatisere udviklingen.
Ifølge den danske ekspert handler det om at forstå mønstret frem for at forvente et pludseligt spring i konfliktens karakter.
Mens analyserne peger i forskellige retninger, står én ting fast.
Spændingerne mellem Rusland og Europa forsvinder ikke foreløbig, og diskussionen om, hvor farligt det kommende år bliver, er allerede i fuld gang.
