Nyheder24.dk
Forside Udland Efter tre timer på hospitalet: Nu bryder Trump tavsheden

Efter tre timer på hospitalet: Nu bryder Trump tavsheden

Donald Trump
Joshua Sukoff / Shutterstock

Nu er der nyt om Trumps helbredssituation

Spekulationerne om Donald Trumps helbred er igen blusset op i USA.

Denne gang efter endnu et besøg på det militære hospital Walter Reed, hvor den amerikanske præsident tilbragte omkring tre timer bag lukkede døre.

Kort efter hospitalsbesøget gik Trump selv på sociale medier med en klar melding om sin tilstand.

“Alt blev tjekket og var PERFEKT.”

Den 79-årige præsident beskrev samtidig lægerne og personalet som fremragende og vendte derefter tilbage til Det Hvide Hus, fortæller Daily Express.

Bekymringerne vokser

Besøget er Trumps tredje på Walter Reed inden for bare 13 måneder, og det har sat ekstra gang i debatten om præsidentens helbred.

Flere amerikanere har de seneste måneder bemærket hævede ankler, mærker på hænderne og episoder, hvor Trump virker træt eller ukoncentreret ved offentlige optrædener.

Det Hvide Hus har dog flere gange afvist, at der skulle være alvorlige problemer.

Ifølge Trumps seneste lægerapport er både hjerte, lunger og neurologiske funktioner i fin form.

Rapporten viste også, at Trump har tabt sig omkring ni kilo siden 2020, og at kolesteroltallene er forbedret markant.

Lægerne fandt dog enkelte mindre problemer ved tidligere undersøgelser, blandt andet en godartet polyp og arvæv på øret efter attentatforsøget mod Trump i 2024.

Amerikanerne tvivler stadig

Trods de positive meldinger er mange vælgere fortsat skeptiske.

En meningsmåling fra Washington Post, ABC News og Ipsos viste tidligere på året, at under halvdelen af amerikanerne mener, at Trump har den mentale og fysiske styrke til at klare jobbet som præsident.

Trump fylder 80 år næste måned og er dermed blandt de ældste præsidenter i USA’s historie.

Ads by MGDK