Elon Musk med skræmmende melding: Det kan udrydde menneskeheden

Rigmanden Elon Musk er kommet med en skræmmende melding, som kan føre til udryddelse af menneskeheden.

Lige nu læser andre også

SpaceX- og Tesla-ejer Elon Musk, som også ejer det sociale medie X, er kommet med en skræmmende melding. Han mener nemlig, at hele menneskeheden kan blive udryddet.

Det fortæller han i et afsnit af Lex Fridmans podcast, hvor Musk og Fridman blandt andet talte om de eskalerende konflikter rundt om i verden. I denne forbindelse sagde den 51-årige rigmand, at det potentielt kan ende helt galt.

Musk mener, at menneskeheden 'ikke kan afskrive muligheden for atomkrig'. Han fortæller også, at det enten kan 'sætte menneskets fremskridt tilbage til stenalderen', men i værste fald også betyde udryddelse af hele menneskeheden.

"Jeg mener, at vi ikke bør udelukke muligheden for atomkrig. Det er en trussel mod civilisationen," siger Musk til Fridman ifølge Daily Star.

Han indrømmer dog også, at risikoen for, at det sker, er 'ret lav'. Alligevel er han af den opfattelse, at en ny verdenskrig virker mere sandsynlig, end den har gjort i årtier. Dette skyldes de eskalerende konflikter i Europa og Mellemøsten.

"Det er klart, at global atomkrig har et stort potentiale til at afslutte civilisationen - måske permanent. Det kan bestemt gøre alvorlig skade og måske sætte menneskets fremskridt tilbage til stenalderen eller noget," siger han.

Han er ikke ene om at have denne holdning. Hans udtalelser i podcasten kommer kun kort tid efter, at tidligere præsident Donald Trump advarede om, at 3. Verdenskrig er 'meget tæt på'.

Denne melding kom den tidligere præsident med ved Florida Freedom Summit i sidste uge. I denne forbindelse talte han også om sine planer, hvis han skulle blive valgt som USA's præsident i 2024.

"Jeg giver dette løfte som jeres præsident… Jeg vil genoprette freden gennem styrke. Og ja, jeg er den eneste, der vil forhindre 3. Verdenskrig, fordi vi er meget tæt på 3. Verdenskrig," sagde han.

Han benyttede desuden også muligheden for at prale af sine egne bedrifter. Han pralede med, at han under sin embedsperiode 'holdt Amerika sikkert, holdt Israel sikkert, holdt Ukraine sikkert, og holdt verden sikker'.

"(Krigen i, red.) Israel og Ukraine ville aldrig være sket under Trump-administrationen. Jeg havde sådan set ret i alt," tilføjede han.

Ikke måske tager han ikke fejl med hensyn til 3. Verdenskrig. Den fremtrædende russiske tv-vært Vladimir Solovyov har for nylig udtalt, at Rusland vil gøre brug af atomvåben 'med det samme', hvis de skulle ende i en konflikt med NATO.

Anbefalet til dig