Endnu en russisk rigmand død: Putins venner dør under mystiske omstændigheder

08/07/2022

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Flere russiske rigmænd med relation til Vladimir Putin er i de seneste måneder døde under mystiske omstændigheder.

Mest læste i dag

Siden slutningen af februar, hvor Vladimir Putin beordrede sine tropper til at invadere Ukraine, er syv russiske oligarker med relation til Vladimir Putin og topposter i store russiske selskaber blev fundet døde.

Flere af de rige oligarker er blevet fundet døde under mystiske omstændigheder – og nu er endnu en blevet tilføjet til listen.

Denne gang er der tale om den 61-årige Yurij Voronov, der ikke blot var særdeles velhavende, men også havde tætte forbindelser til Vladimir Putin og Kreml.

Mandag blev han fundet flydende i sin swimmingpool ved sit luksuriøse hjem, der ligger i en forstad til Sankt Petersborg. Det skriver den britiske avis Daily Mail.

Forud for sin død var den 61-årige Voronov ansat som topchef i en russisk virksomhed, der fungerede som underleverandør til Gazprom.

Da han blev fundet i sin swimmingpool, blev der også fundet en pistol ved siden af ham. Derudover blev han fundet med skudsår i hovedet, men er blevet spekuleret i, hvorvidt det er ham selv, der har affyret det dræbende skud.

Daily Mail skriver nemlig, at det russiske efterforskningshold, der undersøger den rige oligarks dødsfald, er af den opfattelse, at Yurij Voronov er blevet dræbt, og at det skulle være sket som følge af et 'opgør mellem forretningspartnere'.

Desuden lyder det, at hans kone har forklaret til myndighederne, at hendes mand tidligere havde fortalt om, at han var overbevist om, at han blev svindlet for en stor sum penge af sine partnere.

Til trods for, at det russiske efterforskningshold mener, at der altså er tale om et drab, er der endnu ingen, der er blevet anholdt i relation til sagen.

Anbefalet til dig