Lørdag aften sikrede Kalush Orchestra Ukraines sejr ved Eurovision Song Contest 2022 i Torino, Italien.
Men det var ikke længe, at det ukrainske band kunne fejre sejren i Italien.
Kalush Orchestra fik nemlig en særlig tilladelse til at forlade landet for at deltage i sangkonkurrencen - og er blevet beordret til at vende hjem senest i dag.
Dette skyldes Ruslands igangværende invasion af Ukraine. I henhold til den ukrainske lov er alle mænd i alderen 18-60 år nemlig forbudt at forlade landet og opfordres til at slutte sig til hæren eller støtte krigsindsatsen.
Det skriver The Sun.
Allerede i går vendte forsangeren i bandet, Oleg Psiuk, snuden hjemad.
Ifølge The Sun kyssede han sin kæreste farvel, inden han tog af sted i en taxa.
Gør alt for at hjælpe vores landKalush Orchestra
Man skulle tro, at det ville være rigeligt at slutte sig til hæren eller støtte krigsindsatsen, men Kalush Orchestra har også hjulpet på anden vis.
I forbindelse med at de vandt Eurovision Song Contest 2022, opfordrede de alle til at hjælpe Ukraine.
"Jeg beder jer alle sammen om at hjælpe Ukraine og Mariupol. Hjælp Azovstal, lige nu," sagde Oleg Psiuk.
Derudover etablerede Oleg Psiuk en frivillig organisation, der bruger sociale medier til at hjælpe med at finde transport og husly ukrainere i nød.