Nyheder24.dk
Forside Udland Fire personer døde efter bygning kollapsede

Fire personer døde efter bygning kollapsede

Fire personer døde efter bygning kollapsede
Sonia Bonet / Shutterstock.com

Fire personer mistede livet.

Lige nu læser andre

Midt i hjertet af Madrid, tæt på den populære Plaza Mayor, styrtede en bygning tirsdag eftermiddag sammen under renoveringsarbejde.

Nu er fire personer bekræftet omkommet i det voldsomme kollaps.

Redningsarbejdet har stået på i døgndrift, og onsdag oplyste myndighederne, at brandfolk har fundet ligene af de fire savnede under de massive murbrokker.

Oplysningen blev bekræftet af byens borgmester, Jose Louis Almeida, der skrev ifølge B.T.:

“Det er med dyb sorg, at vi kan bekræfte, at brandvæsenet i Madrid har fundet ligene af de personer, der forsvandt efter bygningskollapset.”

Bygning under ombygning til hotel

Læs også

Ifølge viceborgmester Inma Sanz kollapsede bygningen, mens den var under ombygning fra kontorbygning til hotel.

Flere etager styrtede sammen og forårsagede enorme skader.

“De øverste etager kollapsede og faldt nedad. Derfor taler vi om en meget stor mængde murbrokker, som det vil tage lang tid at rydde op – ikke bare timer, men formentlig adskillige dage,” sagde hun til pressen.

Bygningen havde ifølge det offentlige register seks etager og et samlet areal på 6.745 kvadratmeter.

Fare for nærliggende bygninger

Området omkring ulykkesstedet er afspærret, mens eksperter vurderer skadernes omfang.

Læs også

Ifølge regeringens repræsentant i Madrid-regionen, Francisco Martin Aguirre, er skaderne omfattende.

“Skaderne er meget alvorlige, og den mulige påvirkning af de tilstødende bygninger er også ved at blive analyseret,” sagde han.

Det er endnu uklart, hvad der præcis førte til det dramatiske sammenstyrt, men efterforskningen er i gang.

Samtidig fortsætter oprydningsarbejdet i det tætbefolkede område.

Kollapset fandt sted få hundrede meter fra et af Madrids mest ikoniske områder, hvilket har ført til stor opmærksomhed og bekymring blandt både lokale og turister.

Ads by MGDK