Fodboldholdets træner kommer med et anderledes krav: Kort efter er alle elever på skolen langt bedre tilpas

Udland
Trivslen blandt eleverne blev hurtigt langt bedre.
Faktisk var det blot trænerens job at træne drengene på fodboldbanen - men han lærte dem meget mere, end blot at spille fodbold.

Lige nu læser andre også

Når man taler om folkeskolen og tiden efterfølgende på videregående uddannelser - uanset om man har gået på gymnasiet, handelsskolen eller noget tredje - så har folk meget forskellige opfattelser omkring, om det var en god eller dårlig tid.

For nogen var det nogle gode år, med masser af venner, sjov og socialt samvær. For andre var det måske en ensom tid, med mange bekymringer og en følelse af, ikke at passe ind.

De fleste kender sikkert også til følelsen af, at der er den "populære gruppe" og at det kan være svært, at være med - måske endda er nogle elever næsten "bange" for de elever, der ses som de populære. 

På amerikanske high schools hører fodboldspillerne tit til den "populære" gruppe. De er dygtige til fodbold, er veltrænede og har de succes, så kan de få tildelt store stipendier, der giver dem adgang til at studere på universitetet, som i USA kan være en dyr affære - her betaler man nemlig selv for sin skolegang. 

Vigtige kompetencer udenfor fodboldbanen

Da Emmaus High School i Pennsylvania ansatte en ny fodboldtræner tilbage i 2018, havde de ikke forventet, at han også ville skabe resultater udenfor fodboldbanen - men det må man virkelig sige, at han gjorde.

Snakken på skolen begyndte hurtigt at gå og faktisk skabte han et helt andet miljø for eleverne. 

Den nye træner, Harold Fairclough ville nemlig ikke kun se spillerne udvikle sig på banen - men også i deres attitude og tilgang til andre mennesker.

Derfor begyndte han straks at overveje, hvad han og spillerne kunne gøre for resten af skolen.

"Jeg forsøger at have en positiv indvirkning - ikke kun på fodboldbanen - men også på skolen som organsation," fortæller han til Spotlight.

Derfor mente han også, at han burde tage ansvar for, hvilken mentalitet han overførte til de unge spillere og skoleelever.

Harold introduverede derfor spillerne for et nyt koncept, kaldet "frokost-kammerat", der - som navnet afslører - går ud på, at spillerne skulle have sig en frokst-kammerat.

Nye venskaber spirer 

Det skulle ikke være en fra holdet, eller en som de kendte godt. I stedet skulle de én gang om ugen, spise frokst med en anden elev, der så ud til at mangle selskab.

Her ønskede Harold nemlig, at spillerne skulle gøre en forskel for de elever, der følte sig ensomme eller udenfor fællesskabet.

Spillerne som har stor respekt for Harold, gjorde derfor hvad han sagde - også selvom det ikke var på fodboldbanen.

Harold har gjort en stor forskel for alle elever på skolen. Foto: Youtube

Kravet fra træneren og hans nye koncept, har nu skabt store resultater på skolen. En af eleverne der altid har været ensom og udenfor er blandt andet en pige, som er født med særlige behov.

Kort efter projektet blev sat i gang, spiste hun ikke længere frokost alene - men i stedet med en af holdets bedste fodboldspillere. 

Faktisk endte det med, at et helt nyt venskab spirede og at det ikke kun var én gang om ugen - men derimod hver dag, at de to spiste sammen i frokostpausen. 

"At kigge på dem og se dem (de elever der er mere udsatte eller ensomme, red.) kæmpe for at gøre de ting, som vi (spillerne, red.) lærer dem - og se dem udvikle sig, det er fantastisk. Da vi kom over første pukkel var det okay. Der var det fint, som at vi virkelig kan gøre det her," lyder det fra en af de spillere, der nu spiser med en frokost-kammerat og opmuntrer kammeraten til at forfølge sine drømme. 

Det som startede som et krav og obligatorisk for spillerne, er nu blevet noget de gør helt frivilligt. Flere frokost-kammerater spiser nu dagligt sammen og lærer af hinanden. 

Herunder kan du se en video med et klip fra projektet:

Anbefalet til dig