Israel godkender første fase af fredsplan.
Lige nu læser andre
Midt i det fortsatte kaos omkring Gaza-konflikten er et afgørende skridt nu taget: Israels regering har sent torsdag aften godkendt første fase af en fredsplan, der skal sikre våbenhvile og løsladelse af gidsler.
Det bekræftes i en officiel udmelding fra Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor.
Aftalen, der blev stemt igennem trods intern modstand, er resultatet af intense forhandlinger mellem Israel og den militante gruppe Hamas – med støtte fra mæglere i USA, Egypten, Qatar og Tyrkiet.
Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre og få et uforpligtende tilbud af findforsikring nemt og hurtigt. (reklamelink)
Kravet fra Hamas står fast
Fredsaftalen, som angiveligt består af 20 punkter, er udarbejdet af USA’s præsident Donald Trump.
Læs også
Ifølge en anonym regeringskilde i Israel træder våbenhvilen i kraft inden for 24 timer, hvorefter Hamas har 72 timer til at begynde løsladelsen af gidsler.
Israel har siden angrebet den 7. oktober 2023 forsøgt at få de 251 gidsler, der blev taget af Hamas, tilbage.
Ifølge de israelske myndigheder befinder 48 sig stadig i Gaza. Mindst 20 vurderes at være i live, mens 26 er meldt døde. Det oplyser B.T.
Premierministerens kontor skrev kortfattet på det sociale medie X:
Regeringen har netop godkendt rammerne for frigivelsen af alle gidslerne – både de levende og de afdøde.
Fangeudveksling og troppebevægelse
Læs også
Israel skal som en del af aftalen løslade omkring 2000 palæstinensiske fanger.
Samtidig skal det israelske militær trække sig tilbage til en såkaldt “gul linje” i Gaza – en midlertidig position, der ifølge Donald Trump stadig efterlader israelske styrker på cirka halvdelen af Gazas territorium.
Hamas kræver dog en formel erklæring fra Israel om, at krigen er ovre, før de resterende gidsler vil blive frigivet.
Den amerikanske præsident rejser til Mellemøsten søndag og forventer, at frigivelsen kan ske mandag eller tirsdag i næste uge.
På trods af aftalen er det endnu uklart, om Israel har stoppet sine militære angreb i Gaza, skriver CNN.