Ud over den mentale byrde er de grundlæggende levevilkår angiveligt forværret hurtigt.
At rejse langt væk på arbejde tærer utroligt hårdt på psyken. Mange kender følelsen af afsavn, når de sendes ud for at løse opgaver langt væk fra familiens trygge rammer.
Hverdagen bliver tungere, når hjemrejsen udskydes på ubestemt tid. Manglen på fornødenheder og et konstant pres skaber lynhurtigt en farlig cocktail for helbredet.
Nu råber fortvivlede pårørende højt om forfærdelige tilstande på en arbejdsplads. Det ekstreme pres har nemlig allerede fået tragiske konsekvenser for medarbejderne.
Pres på soldater
Amerikanske soldater ombord på hangarskibet USS Abraham Lincoln, der kæmper med store mentale problemer. Det enorme skib tog oprindeligt afsted 21. november og forventedes at vende retur i maj.
Opholdet blev imidlertid forlænget markant, da præsident Donald Trump startede en krig mod Iran i februar. Siden beslutningen har besætningen opholdt sig i regionen uden en endelig slutdato. Det fortæller Huffington Post.
Den uendelige udsendelse har skabt massiv udmattelse og dyb fortvivlelse. Ifølge mediet Military Times har flere ansatte i ren desperation forsøgt at begå selvmord ved at springe over bord fra skibet.
Hustruen Annabelle Loma fortæller, at hendes egen mand var en af dem, som forsøgte at hoppe i havet. Hun frygter for de konsekvenser, som episoden vil få for mandens karriere på 13 år.
“Han tror, at han vil få en afskedigelse i vanære, og bare fordi han var udbrændt, er hans karriere på 13 år ødelagt, bare sådan,” lyder det bekymret fra hustruen Annabelle Loma ifølge mediet.
Kritisk mangel ombord
Situationen beskrives som værende fuldstændig uholdbar af de pårørende.
Familierne har holdt et krisemøde med fungerende flådeminister Hung Cao for at råbe vagt i gevær. Soldaterne mangler angiveligt basale fornødenheder som tandpasta, sæbe og adgang til varmt vand.
Madrationerne er ligeledes skrumpet voldsomt ind under den lange udsendelse. Moderen Nicole Conrad er utroligt bange for sin søn, der lige nu befinder sig midt i mareridtet på vandet.
“Han har fortalt mig, at der var en periode, hvor han kun spiste en halv kop ris og to tortillas,” udtaler moderen Nicole Conrad til mediet MS NOW.
En anden hustru modtog for nylig en hjerteskærende tekstbesked fra sin mand på skibet. I beskeden stod der angiveligt blot, at soldaten inderst inde håbede, at han slet ikke ville vågne op dagen efter.