Journalist dræbt på Vestbredden: "Åbenlyst, koldblodigt mord"

Af: Thea Andersen

|

11/05/2022

Udland
Foto: Shutterstock
En journalist fra et arabisk medie er blevet skudt og dræbt på Vestbredden.

Lige nu læser andre også

Onsdag den 11. maj har en journalist fra det arabiske medie Al Jazeera mistet livet.

Dette fandt sted på Vestbredden, landområde mellem Jordan i øst og Israel i vest, syd og nord, i byen Jenin.  

Ifølge det palæstinensiske selvstyres sundhedsministerium, var det israelske styrker, der skød journalisten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters har det arabiske medie bekræftet hændelsen.

Der er tale om den kvindelige journalist Shireen Abu Akleh, 51 år, der har dækket de seneste intensiverede militære angreb.

Selvom hun var iført en pressevest, blev hun skudt af israelske styrker.

Det skriver Reuters.

Åbenlyst, koldblodigt mord
Al Jazeera.

Ifølge den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har Al Jazeera beskrevet den 51-årige journalists død som et åbenlyst, koldblodigt mord udført af israelske styrker.

Det palæstinensiske sundhedsministerium oplyser, at en anden journalist, Ali Samodi, også er blevet ramt af skud.

"De bad os ikke om at gå, og de bad os ikke om at stoppe (med at filme). De skød mod os. En kugle ramte mig og en anden ramte Shireen. De dræbte hende med koldt blod," siger Ali Smoudi, der nu er på hospitalet i Jenin.

Efter sigende har det israelske militær sagt i en erklæring, at dets tropper havde skudt tilbage efter at have været udsat for "massiv beskydning".

Anbefalet til dig