Kat-astrofe: 3 blev til 120

22/09/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Privat
En mand er blevet smidt ud af sin lejlighed, efter at han pludselig husede et ualmindeligt stort antal husdyr.

Mest læste i dag

I de fleste lejeboligere er det enten ikk tilladt at holde husdyr, eller også er der et antal på hvor mange dyr det er tilladt at have - og ofte inkluderer dette også specielle regler for hvilke slags dyr, det i så fald må være. Den grænse overskred en ung mand vist med et par stykker. Det skriver Mirror.

Den unge mand boede i en lejlighed på 100 kvadratmeter. I første omgang flyttede tre katte ind hos ham, men de blev hurtigt til mange flere. Ingen af kattene var neutraliseret, så de gik lystigt i gang med at formere sig. 

Da manden blev smidt ud af sit hjem, måtte folk fra dyrehjemmet SPAMA Safor tilkaldes. Først havde de fået oplyst at der var 96 katte i lejligheden, men faktisk var der flere endnu. Hele 120 katte mødte dem i lejligheden. 

En ordentlig mundfuld

Foto: Privat

Kattene måtte tages i pleje af de chokerede dyrehjemsfolk, som nu er kommet med en appel på de sociale medier. De vil meget gerne have kattene genhuset, hos nye kærlige og ikke mindst, blivende familier. 

Dyrehjemmet har haft nok at se til, efter at de 120 katte flyttede ind. De skal nemlig alle sammen vaccineres og neutraliseres (steriliseres eller kastreres, red.). Personalet på dyreklinikken fortæller at kattene aldrig har været udendørs og set rigtigt dagslys, ligesom de heller aldrig før har fået veterinær pleje - men de led ingen nød og var ikke magre eller sultne. 

Salvadora Tormas som arbejder på dyrehjemmet har været i kontakt med et lokalt medie. 

De mange katte havde aldrig været uden for lejligheden. Foto: Privat

‘Tilsyneladende tog ejeren tre katte til sig for et par år siden - og siden har de så bare formeret sig. Det er en katastrofe. Nogen burde have hjulpet denne fyr.’ Siger hun til mediet. 

Dyrehjemmet har ikke engang plads nok til at huse den store gruppe katte, da de i alt, kun har plads til 200 katte på hjemmet. Derfor er flere af kattene i pleje i  plejefamilier, som tager sig af dem, til der dukker et permanent hjem op - og flere af dem er allerede blevet adopteret til nye familier.

 

Anbefalet til dig