Kina truer Elon Musk med nyt våben

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kinesiske militær har udviklet en plan for at ødelægge Elon Musks Starlink-system, hvis regeringen anser det for at være en trussel mod deres sikkerhed.

Lige nu læser andre også

Starlink har længe været brugt til at hjælpe med at forsyne internetadgang til underforsynede områder ved hjælp af deres terminaler, der tilslutter forbindelsen til satelitter.

Tesla-chefen er tidligere i år blevet kritiseret af netop Kina, fordi to af hans satellitter, der blev sendt til rummet under hans rumfartsselskab SpaceX, nær kolliderede med den kinesiske rumstation.

Og nu er der blevet offentliggjort et nyt skriv, hvori man foreslår metoder til at nedbryde systemet, herunder teknologi, der kan spore, overvåge og deaktivere hver enkelt enhed.

Rapporten, der blev udført under ledelse af Ren Yuanzhen, en forsker ved Beijing Institute of Tracking and Telecommunications under PLA's Strategic Support Force, beskriver, at der bør anvendes en kombination af bløde og hårde metoder for at få nogle Starlink-satellitter til at miste deres funktioner og ødelægge operativsystemet.

I skrivende stund har SpaceX over 2.600 fungerende Starlink-satellitter i kredsløb. Men selskabet har tidligere anmodet om tilladelse til at igangsætte en konstellation af 30.000 enheder.

Dertil kommer det, at Musks firma sikret sig en kontrakt om at bygge satellitter til det amerikanske forsvarsministerium.

Dette kan give yderligere bekymringer for den kinesiske regering.

Foto: Shutterstock

Dengang lød det, at satellitterne, der har Starlinks design, skulle indeholde teknologi, der kan bruges til at spore interkontinentale ballistiske missiler, der ligner de missiler, som Kina har afprøvet i de seneste måneder.

Yuanzhen antyder, at de kampfly og militærdroner, der er forbundet med Starlink-forbindelse, vil kunne fremskynde deres dataoverførsel flere hundrede gange, hvorfor han konkluderer, at teknologien kan være en trussel mod den nationale sikkerhed i Kina.

Forskeren mener, at landet nu skal udvikle sofistikerede rumovervågningssatellitter til at overvåge Starlink-systemet og de data, der deles, samt skabe teknologi, der kan ødelægge SpaceX-enhederne.

"Starlink-konstellationen er et decentraliseret system. Konfrontationen drejer sig ikke om de enkelte satellitter, men om hele systemet. Dette kræver nogle billige, men højeffektive foranstaltninger."

Ifølge South China Morning Post har forskere i Kina udviklet alternative anti-satellitsystemer, herunder en mikrobølgemaskine, der kan standse kommunikation og ødelægge elektriske komponenter.

Landet gør også fremskridt med udviklingen af cybervåben, der kan være rettet mod satellitter i høj- og lav kredsløb, og har lanceret en rivaliserende satellit-internetudbyder ved navn StarNet.

"Så vidt jeg ved, er den almindelige opfattelse, at vores modforanstaltninger bør være konstruktive. Det betyder, at vi skal opbygge vores egne internet-satellitnetværk," udtaler en unavngiven rumforsker fra Kina.

Anbefalet til dig