Købte to skure i byggemarked og byggede unikt hjem: Vent til du ser det indvendigt

31/03/2024

Henrik Rothenbücher

Foto: TikTok
En mand er blevet overøset med roser på nettet, efter at have ombygget to små skure til et fantastisk hjem.

Mest læste i dag

Troy Ulshoeffer er gået viralt på det sociale medie TikTok, efter at have delt en video med teksten: 'Hvordan ser det ud, når man tager to skure, du kan få i Lowe's (amerikansk byggemarked, red.), og gør det til et hjem?'.

Herefter giver han svaret på sit eget spørgsmål, da han viser, hvordan han har ombygget to skure fra et byggemarked til et imponerende og hyggeligt hjem, skriver The Sun.

I videoen starter han med at vise rundt i, hvad han kalder for 'hovedhuset', som er omtrent 21,5 m2 stort. Her har han fundet plads til en hyggelig stue med et stilfuldt tæppe, brun sofa og træhylder.

Foto: TikTok

Han viser derefter hans specialfremstillede trapper, der fører op til en form for hems, der er lavet til hans hund. I trappen har han gjort plads til opbevaring i form af skuffer.

Desuden er trapperne lavet på en sådan vis, at hvert trin kan løftes, så de kan udnyttes til opbevaring, men også til at gemme stikkontakter væk.

Foto: TikTok

Ikke nok med det, så viser han også, at der er helt køkken installeret i skuret, hvorefter han træder ind på badeværelset, der er komplet med både bruser, toilet og håndvask.

Til slut tager han sine følgere med rundt i sit soveværelse, hvor han har installeret en dobbeltseng, et fjernsyn på væggen og en ventilator, der kan holde ham nedkølet.

Foto: TikTok

Videoen er blevet populær på det sociale medie, hvor den er endt med at gå viralt, og har fået mere end 1,9 millioner visninger. Derudover er der også flere hundrede personer, der har kommenteret videoen.

"Du, min ven, lever livet. Alt du mangler er en have. Smukt sted. Bravo," er der blandt andet en person, der har skrevet.

Foto: TikTok

"Jeg elsker det! Det er, hvad frihed handler om. Det bliver ikke bedre. Nyd alt," lød det fra en anden.

"Elsker det. Jeg kunne så godt leve der," skrev en tredje, hvilket blev fulgt op af en fjerde bruger: "Det er fantastisk."

Foto: TikTok

"Det er fantastisk. Min drøm er at have et lille hjem på en grund. En dag vil jeg få det til at ske ved at spare op til grunden," skrev en femte.

"Dette er det bedste lille hjem, jeg nogensinde har set, og den mest beboelige. Tak for at dele det," var der også en bruger, der skrev.

Foto: TikTok

Anbefalet til dig