Kollega blev ved med at stjæle hans frokost: Hans hævn endte med, at politiet blev tilkaldt

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand besluttede sig for at hævne sig mod en kollega, der hele tiden stjal hans frokost. Det endte med, at politiet måtte tilkaldes.

Lige nu læser andre også

En mand oplevede, hvordan han gentagne gange fik stjålet sin frokost på arbejdet. Han havde svært ved at finde tyven, og HR-afdelingen gjorde intet ved det, trods flere klager.

Til sidst fik han nok, og besluttede sig for at hævne sig. Det afslører han i et opslag på forummet Reddit ifølge Mirror.

I ugevis oplevede manden, at hans frokost blev ved med at forsvinde fra køleskabet. Han klagede flere gange til HR-afdelingen, men der blev ikke gjort noget.

Den rasende mand fik en idé til sin hævn, da han befandt sig hos sin læge, som han forklarede situationen. Tilsyneladende fik det lægen til at give ham en god idé, da han smilede og spurgte: 'Er du da forstoppet?'.

Manden indrømmer, at det tog ham tid at forstå, hvad lægen hentydede til. Derefter forklarede hans læge, at han ville udskrive noget afføringsmiddel, som gerne skulle blandes med mad, da man dermed opnåede de bedste resultater. Næste dag satte manden sin plan i værk og huskede detaljerne:

"Vedkommende spiste min sandwich med min særlige avocadosauce. Cirka en time efter frokost gik jeg ned til HR og rapporterede to ting: 1) at min frokost var blevet stjålet igen, og 2) at min medicin var blevet stjålet," skriver manden.

Ifølge manden troede HR først, at medicinen blot befandt sig i en pose sammen med maden. Men da han fik forklaret, at medicinen var inde i maden, ændrede sagen karakter.

"Jeg fortalte dem, at jeg har haft nogle fordøjelsesproblemer, og at min læge ordinerede et kraftigt afføringsmiddel, som han rådede mig til at blande med min frokost. Jeg blandede et receptpligtigt afføringsmiddel med min mad efter lægens ordre," skriver han.

Hvorvidt manden var klar over det eller ej, så er det ulovligt at stjæle ordineret medicin i USA. Derfor endte det med, at politiet blev tilkaldt til arbejdspladsen.

"De fandt en mand fra en afdeling, der havde en eksplosiv omgang på toilettet. Han var rasende og beskyldte mig for at forgifte hans mad," skriver han.

Men da det blev påpeget, at det ikke var hans mad, holdt den skyldige kollega hurtigt sin mund og fik sig en advokat. Der var dog ikke meget at gøre, hvorfor vedkommende blev fyret.

Manden runder sit opslag med at fortælle, at han var meget fornøjet over resultatet. Derudover var det en af hans venner, der overtog kollegaens stilling. Derfor behøver han ikke længere at frygte for, at hans frokost bliver snuppet.

Anbefalet til dig