Siden starten af corona-epidemien har det stået klart, at Danmark og nabolandet Sverige har valgt at håndtere virussen meget forskelligt.
Hvor den danske regeringen meget hurtigt lukkede landet ned, så valgte Sverige i større grad at fortsætte hverdagslivet i håbet om, at det ville blive muligt at opnå flokimmunitet. Det har dog haft store konsekvenser. I dele af landet er smitten meget fremherskende og mange svenske smittede borgere er afgået ved døden.
Det får nu den svenske konge Carl Gustaf til at tage bladet fra munden. Det sker i et interview med tv-stationen SVT. Her deltager kongen i et klassisk året der gik interview, da han ytrer en forholdsvis krads kritik af de svenske myndigheders indsats under coronakrisen.
En tung og traumatisk oplevelse
Kong Carl Gustaf, der lige som dronning Margrethe forventes at være apolitisk, lægger ikke fingre imellem, når han sætter ord på, hvordan han har oplevet Sveriges håndtering af coronakrisen.
"Jeg mener, at vi er mislykkedes. Vi har et stort antal, der er døde, og det er forfærdeligt. Det er noget, vi alle lider med. Det svenske folk har lidt kolossalt under svære forhold," fortæller kong Carl Gustav til SVT.
Kongen reagrer særligt på et aspekt af coronakrisen.
"Ikke at kunne tage afsked med sine familiemedlemmer. Jeg mener, det er en tung og traumatisk oplevelse ikke at kunne tage en varm afsked."