Ingen går fri for sygdom. Heller ikke selvom man bærer en krone på hoved. Netop nu er Thailands 68-årige konge, Kong Vajiralongkorn, nemlig indlagt.
Kongen blev hastet til Siriraj Hospital i Bangkok, da han fik åndedratsbesvær. Han er nu indlagt på intensivafdelingen. Det fortæller mediet Royal Central.
Royal Central har talt med Andrew Macgregor Marshall, der er journalist og særligt koncentrerer sig omdet Thailandske kongehus. Han oplyser ifølge mediet at kongens tilstand ikke skulle være livstruende. Desuden skulle åndedrætsbesværet heller ikke være forårsaget af coronavirus.
Endnu ingen officiel forklaring
Journalisten har sat ord på situationen på sin Twitter-profil.
“Kong Vajiralongkorn blev akut bragt til intensivbehandling på Siriraj Hospital for et par dage siden på grund af åndedrætsbesvær. Ifølge flere velinformerede kilder var kongen under behandling på Bangkok Hospital, men blev overført til Siriraj, da hans tilstand blev forværret,” lyder det fra Andrew Macgregor Marshall, der desuden skriver om hændelsen på sin Twitter profil.
Her maner han rygter til jorden og slår fast, at kongens tilstand ikke er livstruende. Hvad der præcis har været skyld i kongens vejrtrækningsproblemer er endnu ikke blevet meldt ud til offentlighede.
Kong Vajiralongkorn har været konge siden sin fars død den 13. oktober i 2016. Hans far kong Bhumibol Adulyadej, var yderst populær hos Thailands befolkning. Siden sønnen har overtaget, er populariteten dalet drastisk.