Lægerne troede, at hendes rygsmerter var forårsaget af løbeskade: Nu har hun kun 9 % chance for at overleve

De første tegn på, at hun var syg af en uhelbredelig sygdom, var rygsmerter. Men lægerne forsikrede hende om, at de blot skyldtes løb.

Derfor tøvede hun med at opsøge sin læge igen. Men efterhånden som flere symptomer dukkede op, indså Clara, at hun burde have handlet tidligere – for kræften spredte sig aggressivt i hele hendes krop.

“Jeg havde så mange helbredsproblemer i 2024, og jeg ville ønske, jeg havde sat det sammen noget før. Jeg burde have set min egen læge tidligere. Jeg husker, at jeg tænkte, at jeg ikke ville virke irriterende ved at stille for mange spørgsmål,” siger hun til The Sun.

Clara fik først at vide, at hun havde en diskusprolaps forårsaget af løb. Men en række forværrede symptomer – træthed, opkast, svimmelhed og endda besvimelser – afslørede til sidst sandheden.

Hun havde kræft i stadie 4, som havde spredt sig til flere organer, herunder brystet, lymfeknuder, bækken, knogler, lever og hjerne. Rygsmerterne var faktisk et tegn på knoglekræft.

“Jeg var fuldstændig knust,” fortæller Clara.

“Jeg kunne leve med kræft i kroppen fra halsen og ned, men da de fortalte mig, at det også havde spredt sig til hjernen, brød jeg helt sammen. Jeg tænkte: ‘Det er det. Jeg skal dø’.”

Clara blev diagnosticeret med adenokarcinom, der er en aggressiv kræftform, som udvikler sig i kirtlerne omkring organerne. Lægerne mener, at kræften startede i lungerne, hvor symptomerne normalt er vedvarende hoste, åndenød, brystsmerter og hvæsen.

Da lægerne troede, hun havde en diskusprolaps, fik hun fysioterapi, kiropraktisk behandling og steroidindsprøjtninger. Men da intet hjalp, blev der foretaget yderligere undersøgelser.

“Selvom diskusprolapsen var reel, skyldtes de alvorlige knogle- og ledsmerter kræft, der havde spredt sig,” forklarer Clara.

En MR-scanning viste svækket knoglemarv, og blodprøver afslørede alvorlig blodmangel. Hun havde heller ikke ignoreret, at hun tidligere havde haft en knude i brystet og hævede lymfeknuder i halsen, men troede, det hang sammen med rygsmerterne.

Da hun begyndte at kaste voldsomt op, blev hun hastet på skadestuen, hvor scanninger i januar 2025 afslørede kræft i store dele af kroppen.

“Da de lavede den første scanning, viste den kræft i flere områder. Det var et chok at opdage, at jeg ikke bare havde kræft. men at den allerede havde spredt sig så voldsomt,” siger Clara.

Hun forstod senere, at de hovedpiner, hun havde haft bag øjnene, skyldtes hjernesvulster, og at oppustetheden kom fra en tumor, der trykkede på maven.

“Jeg troede bare, jeg var blevet lidt tyk eller forstoppet – jeg anede ikke, hvad der skete,” siger Clara, der, selvom prognosen er alvorlig, forsøger at bevare håbet.

“Jeg ved, at overlevelsesraten for lungekræft i stadie 4 kun er ni procent, men jeg planlægger at være en del af de ni.”

Hun har gennemgået fem runder med strålebehandling af hjernen, seks omgange kemoterapi og får nu livslang immunterapi for at holde sygdommen nede. Under kemoterapien udviklede hun dog blodforgiftning og måtte tilbringe flere uger på hospitalet. Trods alt dette nægter Clara at give op.

“Jeg levede i frygt hver dag og troede, at det var min sidste. Men da jeg så, at behandlingen virkede, fik jeg håb. Nu tror jeg på, at jeg kan leve i mange år endnu,” siger hun.

I dag bor hun hos sin far, der hjælper hende med plejen, og hun har fundet ny mening i at skabe opmærksomhed omkring kræft. Hun dyrker nu yoga og cykling i stedet for at løbe og drømmer om at springe i faldskærm, tage på ferie og få en hund.

“Jeg er glad for, at jeg stod fast og insisterede på at blive undersøgt,” siger hun.

“Man ved bedst selv, hvad der er normalt for ens krop – og hvis noget føles forkert, skal man sige det højt. Det kan redde dit liv.”