Mand anklaget for mord: Dræbte ven for ikke at blive spist af Bigfoot

Udland
Foto: Oklahoma Bureau of Investigation
Foto: Oklahoma Bureau of Investigation
En mand, der er anklaget for at have myrdet sin fiskekammerat, hævder, at han blev tvunget til det som følge af en Bigfoot-trussel.

Lige nu læser andre også

Oklahoma Politi har anklaget Larry Sanders for mord, efter at han fortalte, at han dræbte vennen Jimmy Knighten i selvforsvar.

Oklahoma State Bureau of Investigation udtaler, at de havde fisket nær South Canadian River, da der ifølge Daily Mail opstod et skænderi.

Det udviklede sig til at Sanders kvalte og derefter druknede Knighten.

Politiet mener, at den 53-årige "syntes at være påvirket", da han tilstod mordet.

Han kan også meget vel have været påvirket på fisketuren, for han forsvarede mordet med, at Knighten havde tilkaldt Bigfoot, der skulle komme og dræbe ham.

"Hans forklaring var, at Knighten havde tilkaldt 'Bigfoot' for at komme og dræbe ham, og derfor var han nødt til at dræbe Knighten," udtaler sherif John Christian.

Beth Green fra Oklahoma State Bureau of Investigation tilføjede hertil, at Sanders "troede, at Knighten havde narret ham til at være derude".

Foto: Oklahoma Bureau of Investigation

Sanders frygtede angiveligt, at hans ven ville fodre ham til det gigantiske væsen.

Ifølge Stacey Kelley, Knightens ekskone, kørte Sanders efter mordet tilbage til Knightens hus i sin truck, hvor han blev mødt af sin vens søn.

Sønnen spurgte Sanders, hvornår hans far ville komme tilbage, hvortil han angiveligt skulle have sagt, at "han ikke kommer tilbage".

"Han er en person, der virkelig ville elske dig til døden. Jeg er ked af det på familiens vegne og især på hans børns vegne," siger ekskonen, der i et GoFundMe-opslag tilføjer:

"Jimmy var en hårdtarbejdende far, bror, søn, onkel, nevø, fætter og ven for alle, der kendte ham. Alle, der kendte ham, vidste, hvor stort et hjerte han havde. Han elskede dybt. Han ville give dig trøjen, han havde på, hvis du havde brug for det."

Foto: Oklahoma Bureau of Investigation

Politiet havde svært ved at finde Sanders' i floden, men de fandt til sidst hans rester den 10. juli.

Men på trods af Sanders' tilståelse er sagen ikke så ligetil, som man måske skulle tro.

Sherif Christian siger nemlig slutteligt, at de fortsat skal bevise alle elementer i forbrydelsen, og at det, som den mistænkte fortæller, rent faktisk er det, der er sket.

Hvis det lykkes dem, kan Sanders risikere at blive idømt dødsstraf.

Anbefalet til dig