McDonald's-restauranter spiller Beethoven: Vil gøre op med unges antisociale adfærd

28/01/2023

Mathias Busekist

Foto: Google Maps
En McDonald's-filial er så træt af antisocial adfærd, at de nu har indført et nyt tiltag: Beethoven.

Mest læste i dag

McDonald's er foruden deres billige burgere, også kendt for at være et sted, hvor unge hænger ud og sommetider skaber kaos.

I den forbindelse har man i årenes løb forsøgt sig med alle mulige metoder i håbet om, at det ville kunne knække koden - herunder at skifte musikken, som afspilles i restauranten, til klassisk musik.

Dét har såmænd vist sig at være overraskende effektivt.

Indledningsvist valgte McDonald's-restauranten i Shepherd's Bush at fjerne deres Wi-Fi, efter at have været blevet udsat for hele 71 tilfælde af kiminalitet i 2017.

Problemet fortsatte dog ufortrødent, hvorfor man herefter skiftede musikken i restauranten til klassisk musik. Og strategien, som må siges at være noget så atypisk, viste solide resultater.

Atul Pathak, hvis firma ejer restauranten på Uxbridge Road, sagde dengang: "I samarbejde med politiet og det lokale byråd i Shepherd's Bush, for at hjælpe dem med at bekæmpe vedvarende antisocial adfærd, mente vi, at klassisk musik på visse tidspunkter af dagen ville være med til at skabe en roligere tone," udtaler Atul Pathak, hvis virksomhed ejer restauranten på Uxbridge Road i Shepherd's Bush, som efterfølgende tilføjer:

"Det fungerer rigtig godt og er blevet positivt modtaget af mange kunder - så meget, at vi overvejer, hvor vi ellers kan indføre det."

En række andre McDonald's-ejere i Storbritannien har sågar overvejet at indføre samme usædvanlige strategi, og det ser ud til, at en McDonald's i Wrexham i Wales allerede er hoppet med på vognen.

Foto: Google Maps

Politiet fra det lokale området har over for The Sun fortalt, at restaurantens ansatte fik kastet mønter mod sig af mere end 20 ballademagere.

Derfor vil McDonald's-restauranten i Wrexham, der har åbent døgnet rundt, nu spille Beethoven-symfonier og andre klassiske hits fra kl. 17.00.

Ved samme tidspunkt vil deres Wi-Fi også blive slukket.

"Medmindre vi har nogle lokale og uregerlige Beethoven-entusiaster, burde det afskrække nogle problemer," fortæller politiinspektør Luke Hughes, der tilføjer:

McDonald's har tidligere udtalt sig om succesen:

"Vi har tidligere testet virkningen af klassisk musik og spillet den i nogle af vores restauranter, da det tilskynder til en mere acceptabel adfærd."

Anbefalet til dig