Navnevalg kan være en spændende del af graviditeten – men for én familie er det gået fra glæde til krise.
En kvinde, der snart skal føde sit første barn, står midt i en storm, efter at have foreslået at give deres kommende søn en helt særligt navn.
Det skriver The Mirror.
En ældgammel familietradition
For den vordende mor var valget af navnet ikke et tilfældigt eller moderne forsøg på at være unik. Hun forklarer, at navnet Gaylord er en del af hendes families historie og har været givet til den førstefødte søn i generationer – helt tilbage til 1800-tallet.
Hendes mand gik oprindeligt med til navnet, men nu, hvor fødslen nærmer sig, har han skiftet mening.
Han troede nemlig, at hun lavede sjov.
På et tidspunkt forsøgte hun at indgå et kompromis.
Hun foreslog, at deres søn kunne have Gaylord som sit officielle navn på fødselsattesten, men dagligt ville han blive kaldt Gail for at undgå mobning. Familien på hendes side var ikke glade for idéen, men efter en del forhandlinger accepterede de kompromiset – dog uden stor begejstring.
De mente, at navnets negative associationer blot var en fase, og at samfundet nok skulle modnes.
Mandens familie går i flint
Men ikke alle deler denne optimisme.
Da kvindens mand informerede sin familie om det planlagte navn, brød helvede løs. Hans familie er mildt sagt ikke imponerede og har gjort det klart, at de finder navnet Gaylord uacceptabelt, selv i forkortet form som Gail. De har endda præsenteret hende med en liste over "godkendte" navne, som de synes ville være bedre – noget, hun fandt enormt krænkende.
"Hvordan kan de forvente, at jeg bryder en tradition, der har varet i århundreder?" undrer hun sig.
Dette har ført til en ophedet konflikt mellem de to familier. Mens kvinden fastholder, at hendes families tradition bør respekteres, mener hendes svigerfamilie, at det vil være direkte ondsindet at give barnet et navn, der næsten garanteret vil føre til mobning i skolen.
Dét mener andre – og det er ikke godt nyt
Efter at have delt sin historie på Reddit for at få råd, blev kvinden mødt med massiv kritik.
Mange brugere var enige med mandens familie og mente, at hun burde droppe navnet.
"Nogle traditioner passer ikke længere til nutiden. Dette er helt klart sådan en situation," skrev en kommentator. Andre påpegede, at børn kan være grusomme, og at et navn som Gaylord sandsynligvis vil give deres søn en svær barndom.
Et kompromis kunne måske være at bruge navnet som mellemnavn, foreslog flere.
Men i sidste ende er det et vanskeligt dilemma, der har kastet skygger over, hvad der burde have været en lykkelig tid for den lille nye familie. Om det ender med at blive Gaylord, Gail eller noget helt tredje, må tiden vise