Ny udmelding fra Putin

Udland
Foto: Sergei Guneyev/AFP/Ritzau Scanpix
Den russiske præsident, Vladimir Putin, kommer nu med en ny udmelding.

Lige nu læser andre også

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har tirsdag understreget, at de ukrainske 'nationalister' i den krigshærgede by Mariupol, skal stoppe med at bekæmpe de russiske tropper.

Det forklarede han i en samtale med den franske præsident, Emmanuel Macron, oplyser Kreml ifølge AFP.

De to præsidenter talte tirsdag i telefon sammen, efter de russiske og ukrainske delegationer havde siddet ved forhandlingsbordet i Istanbul.

Fredsforhandlingerne fortsætter derfor mere end en måned efter, at Putin beordrede sine tropper til at iværksætte en 'særlig militæroperation' i Ukraine, hvilket han gjorde den 24. februar.

Ifølge Kreml talte de to ledere om resultaterne af tirsdagens forhandlinger. Derudover skulle de også have diskuteret den humanitære situation i Ukraine.

"Ruslands præsident gav detaljerede oplysninger om de foranstaltninger russisk militær har taget for at yde humanitær nødhjælp og sikre sikker evakuering af civile, herunder fra Mariupol i det sydøstlige Ukraine," oplyser Kreml.

"Det blev understreget, at for at løse den vanskelige humanitære situation i denne by, skal ukrainske nationalister holde op med at gøre modstand og lægge deres våben ned," fortsætter Kreml.

Dette er ensbetydende med, at den 'humanitær situation' i Mariupol ikke kan løse, såfremt de ukrainske styrker i byen ikke velvilligt indstiller sig på at stoppe med at kæmpe imod.

Der er allerede mange indbyggere i Mariupol, der har valgt at forlade byen og deres hjem. Der er dog fortsat et stort antal mennesker tilbage i den belejrede havneby. Ifølge byens borgmester, Vadym Bojtsjenko, er der fortsat 160.000 mennesker i den ukrainske by.

De tilbageværende indbyggere står dog i en meget kritisk situation, da de har meget ringe adgang til både mad, vand og varme. Derudover har byens borgmester også udtalt, at de er 'på randen af en humanitær katastrofe'.

Ydermere diskuterede de to præsidenter også kravet om at fremtidige betalinger for gasleverancer til EU skal ske i rubler. Dette krav er for nylig blevet fremsat af Vladimir Putin.

 

Anbefalet til dig