Nyheder24.dk
Forside Udland Nyt smitteudbrud: Ung studerende er død

Nyt smitteudbrud: Ung studerende er død

Nyt smitteudbrud: Ung studerende er død
Shutterstock

Nu vokser frygten for flere tilfælde

Nye smitteudbrud skaber i øjeblikket uro flere steder i verden.

De seneste uger har både virusudbrud, mystiske infektioner og alvorlige sygdomstilfælde fyldt nyhedsstrømmen, mens sundhedsmyndigheder holder ekstra øje med udviklingen.

Særligt omtalen af hantavirus efter sygdomstilfælde på et krydstogtskib har fået mange til at følge med i historier om smitte og dødelige infektioner.

Samtidig er bekymringen vokset omkring sygdomme, som hurtigt kan sprede sig blandt unge mennesker i tætte miljøer som skoler og kollegier.

Nu har endnu et alvorligt udbrud skabt overskrifter i Storbritannien.

En ung studerende er død efter et nyt udbrud af meningitis, mens yderligere to personer er i behandling.

Ifølge Sky News og BBC er udbruddet registreret ved byen Reading vest for London, hvor den afdøde gik på Henley College.

Dermed er det tredje dødsfald knyttet til meningitis blandt unge studerende i Storbritannien inden for få måneder.

Tidligere på året mistede to unge livet under et udbrud i Kent, mens sygdommen også ramte i Dorset i april.

Myndigheder følger udviklingen tæt

Efter det nye dødsfald tilbyder sundhedsmyndighederne nu antibiotika til personer, der har været i tæt kontakt med den afdøde studerende.

Samtidig forsøger myndighederne at dæmpe bekymringen omkring smitten:

“Antallet af bekræftede tilfælde er meget lav, så der er i øjeblikket inden planer om et lokalt nødvaccinationsprogram mod meningitis.”

Ifølge britiske medier er mindst ét af tilfældene knyttet til meningitis B varianten, som også lå bag det alvorlige udbrud i Kent tidligere på året.

Frygter flere tilfælde

Meningitis er en alvorlig infektion, som i værste fald kan udvikle sig hurtigt og være livstruende. Sygdommen smitter typisk gennem tæt kontakt mellem mennesker.

Det britiske sundhedsagentur UKHSA understreger, at risikoen for den brede befolkning fortsat vurderes som lav, men de mange tilfælde på kort tid har alligevel skabt nervøsitet blandt både studerende og ansatte.

Myndighederne følger nu situationen tæt, mens flere personer bliver undersøgt efter det nye udbrud.

Ads by MGDK