Alberte Clausen
Mange har undret sig over tavsheden.
Verdenspolitikken kører videre i højt tempo, men ét navn fylder bemærkelsesværdigt lidt.
Vladimir Putin har ellers for vane at markere sig, når nære allierede kommer i modvind.
Denne gang er der stille. Meget stille.
Efter USA har pågrebet og afsat Venezuelas mangeårige leder Nicolás Maduro, har Kreml holdt en usædvanligt lav profil.
Forholdet mellem Rusland og Venezuela har i årevis været tæt. Lederne har vist sig frem side om side, indgået aftaler og kaldt hinanden strategiske partnere.
Netop derfor har tavsheden vakt opsigt blandt iagttagere og eksperter, som undrer sig over, hvorfor Putin ikke offentligt har forsvaret sin tidligere allierede.
En bevidst og kølig stilhed
Ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel er tavsheden alt andet end tilfældig.
Rusland har vejet sine ord nøje og valgt at holde igen i en situation, hvor meget står på spil.
“Generelt har Rusland holdt sig tilbage. Deres meldinger kom ikke så hurtigt, som forventet,” siger han ifølge B.T.
Mens russiske kommentatorer og meningsdannere har været aktive i medierne, har de officielle udmeldinger været få og forsigtige.
Forklaringen skal ifølge Splidsboel findes i Ruslands nuværende prioriteringer.
Krigen i Ukraine fylder fortsat alt, og her spiller forholdet til USA en afgørende rolle.
Putin har tidligere slået sig op på at beskytte sine allierede politisk og militært, men lige nu er der grænser for, hvor hårdt Rusland vil lægge sig ud med Washington.
Især fordi USA og præsident Donald Trump har en central rolle i de igangværende og skrøbelige forhandlinger om Ukraine.
Ukraine skygger for Venezuela
Der er ifølge Splidsboel også en mere principiel årsag til den russiske tilbageholdenhed.
Aktionen mod Maduro minder på mange måder om det, Rusland selv ønskede at gennemføre i Ukraine.
“Grundlæggende er der er sket præcis det samme med Maduro, som Rusland ønskede at gøre med Zelenskyj. De ville tage ham med til Moskva og sige, at han er nazist og skulle straffes,” siger Flemming Splidsboel.
Den parallel gør situationen følsom for Kreml. Rusland kritiserer USA for at gøre præcis det, man selv har haft ambitioner om, men uden de samme internationale muskler. Derfor vælger Putin tavsheden frem for megafondiplomati.
Bag kulisserne er Rusland fortsat kritisk over for den amerikanske indgriben i Venezuela. Det strategiske partnerskab, som blev indgået for få måneder siden, er ikke glemt. Men lige nu taler stilheden sit eget klare sprog. Ukraine vejer tungere end Venezuela.
