For snart fire måneder siden gav den russiske præsident, Vladimir Putin, en utilgivelig ordre. Her beordrede han den russiske hær til at invadere nabolandet. Selv kaldte han det for en speciel militæroperation, der havde til formål at 'demilitarisere og afnazificere Ukraine'.
Siden da har utallige rygter svirret omkring krigen og ikke mindst den russiske præsident.
Fredag holder den russiske præsident en tale, hvor han - med egne - ord forklarer om og opdaterer på krigen.
Talen var oprindeligt planlagt til at finde sted klokken 13.00. Det blev udskudt til klokken 14.00 - uden nogen årsagsforklaring.
Det skriver B.T.
I løbet af eftermiddagen er Vladimir Putin blandt andet kommet ind på hackerangrebet, USA, Ruslands økonomi og gas.
Nu er han nået til krigen i Ukraine. Her siger han, at Rusland var 'tvunget' til at gå ind i nabolandet.
Ifølge B.T. var det for at beskytte 'vores folk' i Donbas-regionen, som Putin - fejlagtigt - igen påstår var ved at blive udsat for et folkemord.
I sin tale understreger han samtidigt, at han ikke er et sekund i tvivl om, at Rusland vinder krigen i Ukraine - trods sanktioner fra Vesten.
"Vesten fortsat pumper Ukraine med våben, samtidig med han påpeger, at man 'uden tvivl' vil lykkes med special-operationen i Ukraine," siger Vladimir Putin ifølge B.T., og tilføjer:
"Den økonomiske blitzkrig mod Rusland havde aldrig en chance for succes. Og sanktioner som våben er et tveægget svær. De europæiske lande har givet deres egne økonomier store problemer."