Nyheder24.dk
Forside Udland Putin kommer med faretruende udtalelse efter atomanklager

Putin kommer med faretruende udtalelse efter atomanklager

Putin kommer med faretruende udtalelse efter atomanklager
miss.cabul / Shutterstock.com

Den russiske præsident Vladimir Putin er kommet med en faretruende udtalelse efter tirsdagens atomanklager.

Lige nu læser andre

Ruslands præsident, Vladimir Putin, retter skarp kritik mod Moskvas modstandere efter nye russiske beskyldninger om atomvåben. Det fremgår af en tale, som ifølge nyhedsbureauet Reuters blev holdt ved det årlige bestyrelsesmøde i den russiske efterretningstjeneste FSB.

Tidligere på dagen har Rusland anklaget både Storbritannien og Frankrig for at ville forsyne Ukraine med atomvåben. Der er dog ikke blevet fremlagt nogen former for dokumentation for påstanden.

En talsperson for den britiske premierminister, Keir Starmer, afviser ifølge Reuters anklagen, mens Frankrig endnu ikke har kommenteret den.

I sin tv-transmitterede tale siger Putin, at Moskvas modstandere er klar over konsekvenserne af et angreb mod Rusland. Han udtaler, at landets fjender ved, hvordan ethvert atomangreb på Rusland eller russiske styrker kan ende. Det skriver TV 2.

Putin beskylder samtidig Ukraine for at forsøge at spænde ben for en fredsproces mellem de to lande. Ifølge Putin sker det blandt andet gennem trusler mod energirørledninger og med støtte fra vestlige efterretningstjenester. Reuters oplyser, at der heller ikke er fremlagt beviser for disse anklager.

Læs også

“Vi er nødt til at neutralisere alle forsøg på at underminere denne proces,” sagde Putin blandt andet i sin tale.

Det russiske udenrigsministerium har desuden udsendt en erklæring, hvori de har advaret om risikoen for et ‘direkte sammenstød mellem atommagter’.

Ministeriet betegner situationen som alvorlig og skriver videre: “Vi vil opfatte ethvert skridt, der skal hjælpe Kyiv med at erhverve en militær atomkapacitet, som et forsøg på at skabe en direkte, kritisk trussel mod vores lands sikkerhed og vil uundgåeligt blive mødt med en stærk reaktion.”

Erklæringen kommer, efter at Ruslands udenrigsefterretningstjeneste SVR har fremført påstanden om, at Frankrig og Storbritannien planlægger at levere atomvåben til Ukraine. Der er – som sagt – ikke offentliggjort dokumentation for denne påstand.

Ads by MGDK