Nyheder24.dk
Forside Udland Putin med skræmmende udtalelse: De har åbnet Pandoras æske

Putin med skræmmende udtalelse: De har åbnet Pandoras æske

Putin
photoibo / Shutterstock

Putin med skræmmende udtalelse: De har åbnet Pandoras æske

Med sine angreb på økonomiske mål inde i Rusland har Ukraine ifølge Vladimir Putin overtrådt en grænse, og dermed har de også åbnet for Pandoras æske.

Netop det udtrykte den russiske præsident lørdag i et interview på statsligt russisk tv ifølge Ritzau.

Han truer med, at Moskva har i sinde at gøre gengældelse for angrebet ved at ramme de dele af den ukrainske økonomi, der er allermest sårbare.

“Regimet i Kyiv satte sig for at skade vores økonomi. Hvad gjorde det? Det åbnede selv denne Pandoras æske,” siger Putin.

Løfte om gengældelse

Den konkrete vending stammer fra den græske mytologi og bliver brugt til at beskrive en handling, der sætter gang i følger, ingen kan overskue.

Ifølge Putin vil Rusland altid være klar til at slå tilbage, når deres område bliver angrebet.

Præsidenten fastholder over for det statslige bureau Tass, at et modsvar aldrig kommer til at lade vente længe på sig, hvis en fjende beslutter sig for at gå efter russisk logistik.

Han tilføjer, at han har gentaget budskabet et væld af gange, og at der uvægerligt følger en reaktion.

Kamp om kornet

Hen over sommermånederne har Ukraine trappet en del op for sine droneangreb mod russiske økonomiske anlæg. Målene har blandt andet været olieanlæg og lagre, der hører til nethandelsgiganten Wildberries.

Formålet er efter ukrainerne at lamme infrastruktur, der er vigtig for den russiske krigsførelse. Rusland har til gengæld angrebet blandt andet Ukraines udførsel af korn gennem Sortehavet.

Putin afviser, at de russiske angreb på den ukrainske landbrugseksport vil være med til at skabe global mangel på fødevarer, og han har gjort det klart, at han mener, at Rusland kan dække behovet i stedet.

“Vi står ganske vist over for udfordringer med at få vores varer sendt ud, men vi vil løse disse problemer. Derfor vil der ikke være mangel på det globale marked,” siger Putin.

Ads by MGDK