Mie Møller Bie
Putins største svaghed kan blive Europas største problem
Der er ikke udsigt til russiske kampvogne på vej mod NATO-landene lige nu. Til gengæld vokser frygten for noget helt andet.
En ny vurdering fra den lettiske efterretningstjeneste peger på, at Rusland kan være ved at forberede hybride angreb mod Baltikum eller Polen. Det fortæller Fox News.
Målet skulle være at lægge pres på NATO-landene og få dem til at skrue ned for støtten til Ukraine.
Ifølge efterretningstjenesten er det ikke en storstilet invasion, der bekymrer mest. Det er derimod risikoen for provokationer med droner, missiler, cyberangreb eller andre former for skjulte angreb, som kan skabe usikkerhed og teste NATO’s sammenhold.
Frygten handler om fejlberegninger
Den største bekymring i Letland handler om Kremls beslutningsproces. Efterretningstjenesten vurderer, at Vladimir Putin i stigende grad omgiver sig med folk, der fortæller ham det, han gerne vil høre.
“Den største bekymring er fejlberegninger. Russiske institutioner fortæller Putin det, han ønsker at høre, og det skaber en farlig cirkel, som kan føre til dumme og meningsløse beslutninger.”
Ifølge vurderingen kan den isolation gøre det sværere for den russiske præsident at forstå den reelle situation og dermed øge risikoen for farlige beslutninger.
Polen ser allerede tegnene
Advarslen kommer samtidig med, at polske embedsmænd beskriver Ruslands hybride krigsførelse som noget, der allerede er i gang.
Her peges blandt andet på cyberangreb mod energiinfrastruktur, droneaktivitet, sabotage og forsøg på at bruge migration som et politisk våben mod NATO-landene.
Særligt grænseområdet mellem Belarus og Polen nævnes som et område, hvor Rusland og Belarus ifølge polske vurderinger arbejder tæt sammen om at skabe pres på Vesten.
Sanktioner gør ondt
Samtidig vurderer Letlands efterretningstjeneste, at de vestlige sanktioner rammer Rusland hårdere, end landet officielt erkender.
Ifølge vurderingen begrænser sanktionerne Ruslands økonomiske muligheder og tvinger Kreml til svære valg om militærudgifter, rekruttering og støtte til erhvervslivet.
Letlands efterretningstjeneste understreger dog, at der lige nu ikke er nogen direkte militær trussel mod landet. Rusland vurderes at skulle bruge mellem tre og fem år på at genopbygge sin militære styrke, selv hvis krigen i Ukraine stoppede i morgen.
