Redningshold når frem til 5-årig dreng fanget i dyb brønd

Udland
Foto: EHA News/Twitter/Al Jazeera/YouTube
Det er lykkedes redningsarbejdere i Marokko at nå frem til den 5-årige, der har siddet fast i en brønd, efter fire dages indsats.

Lige nu læser andre også

Beredskabsfolk har arbejdet i timevis for at nå frem til drengen, som er blevet identificeret under navnet Rayan, efter at han faldt 32 meter ned i en brønd i Chefchaouen-provinsen.

I frygt for, at man kunne ende med at forårsage et jordskred under redningsaktionen, måtte man først grave langs brønden, der er 100 meter dyb, før man kunne grave en adgangstunnel til skakten, hvor Rayan befandt sig.

Den femårige gik i dag - den 5. februar - ind i sin fjerde dag i brønden, men EHA News meddeler nu, at redningsfolkene endelig er nået frem til stedet, hvor Rayan sad fast. 

Drengen skal nu trækkes ud af brønden, hvorefter han med det samme vil blive tilset af læger. 

I takt med, at man forsøgte at nå frem til Rayan, sænkede man en kamera ned i brønden for at holde øje med hans tilstand, ligesom man kunne forsyne ham med en iltmaske, mad og vand.

BBC News melder, at drengen havde fået en mindre hovedskade.

Et medlem af redningsholdet udtaler, at man flere gange var tvunget til at indstille arbejdet for at kunne "vurdere de nødvendige indgreb for at undgå, at jorden kollapsede". 

En lægehelikopter er blevet tilkaldt til at bringe Rayan til hospitalet, når han kommer op til overfladen. 

En lægehelikopter fra det kongelige gendarmeri er på stedet klar til at bringe Rayan til hospitalet, når han kommer op til overfladen.

Anbefalet til dig