Rusland: Hundredvis ført til fangelejr

Af: Thea Andersen

|

19/05/2022

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu har 1730 ukrainske soldater overgivet sig.

Lige nu læser andre også

Torsdag den 19. maj oplyser Forsvarsministeriet i Rusland, at hundredvis af ukrainske soldater har overgivet sig inden for det seneste døgn.

De ukrainske soldater var i byen Mariupol i Pryazovien-regionen.

Antallet af ukrainske soldater, der lagde deres våben ved Mariupol Azovstal-fabrikken, har nu oversteget 1.700.

Det meddeler det russiske nyhedsbureau, RIA.

"Siden 16. maj har i alt 1.730 soldater overgivet sig, inklusive 80 sårede," skriver de.

Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) skriver i en nyhedsmeddelelse, at de tirsdag den 17. maj startede en registreringsproces af de tilfangetagne soldater, som er ført til en fangelejr på russisk territorium.

Registreringsprocessen involverer, at de hver især udfylder en formular med personlige oplysninger.

På den måde kan ICRC spore de soldater, der er blevet fanget, og hjælpe dem med at holde kontakten med deres nærmeste pårørende. 

Anbefalet til dig