De voldsomme brande er måske ikke opstået helt af naturlige årsager
Frygten for at få sit hjem eller sin ferie opslugt af rasende flammer er blevet til en grum virkelighed for mere end 360.000 mennesker i Frankrig og Spanien.
En historisk og altødelæggende katastrofe raser lige nu i Sydeuropa, hvor voldsomme naturbrande spreder skræk og tvinger folk på desperat flugt i et omfang, der sjældent er set mage.
Flugt fra ukontrollerbart inferno
I det franske Gironde-departement æder et gigantisk flammehav alt på sin vej og befinder sig nu blot 11 kilometer fra storbyen Bordeaux, fortæller Skynews.
Ildhavet, der allerede har opslugt et areal fire gange større end Paris, bevæger sig uforudsigeligt fremad mod det tætbefolkede område.
Præsident Emmanuel Macron har indkaldt regeringen til akut krisemøde, mens både militær og internationale flyressourcer er kaldt ind som forstærkning.
Myndighederne kæmper en hård kamp mod tiden, før en ny hedebølge med op mod 38 grader rammer sidst på ugen og truer med at skrue op for kaosset.
“Det er et kapløb mod tiden, før hedebølgen vender tilbage,” udtaler Jerome Steffe, der er borgmester i byen Cestas.
Formodede pyromaner
Katastrofen har allerede koster adskillige kvæstelser blandt beredskabet og lagt hundreder af boliger i ruiner. For at forhindre plyndringer i de mennesketomme og evakuerede spøgelsesbyer er over 1.200 sikkerhedsfolk sat til at bevogte de forladte områder.
Midt i den kaotiske slukningsindsats arbejdes der samtidig ud fra stærke mistanker om udefrakommende ondvilje.
I det sydlige Frankrig beskylder myndighederne nemlig ukendte gerningsmænd for bevidst at have påsat tre nye brande midt i den igangværende undtagelsestilstand.