Sagen tager ny drejning.
Lige nu læser andre
Det kunne være endt katastrofalt.
På en golfbane i Florida, med sol og sikkerhedsvagter som kulisse, sigtede en bevæbnet mand gennem et hegn – målet var Donald Trump.
Nu er manden dømt skyldig i et attentatforsøg, der kunne have rystet verdenspolitikken.
Den 59-årige Ryan Routh blev tirsdag fundet skyldig i samtlige anklagepunkter ved en føderal domstol i USA.
Ifølge NBC News og Reuters fastslog en jury, at han med fuldt overlæg forsøgte at tage livet af den tidligere og nuværende præsident under et ophold på en golfbane i West Palm Beach.
Trak våben mod Trump
Læs også
Episoden fandt sted i september sidste år, mens Donald Trump stadig var i fuld gang med sin valgkamp og endnu ikke havde genindtaget Det Hvide Hus.
Ifølge anklagemyndigheden havde Routh en riffel og stod placeret ved et hegn med direkte sigtelinje til Trump.
Myndighederne mente, at intentionen var tydelig, og juryen delte denne vurdering. Han blev anholdt på stedet og har siden siddet varetægtsfængslet.
“Retten lagde vægt på, at den tiltalte angiveligt havde sigtet med en riffel gennem et hegn tæt ved golfbanen, netop som Trump opholdt sig på anlægget,” lød det fra anklagemyndigheden ifølge NBC News.
Risikerer livstid
Med tirsdagens dom risikerer Ryan Routh nu at tilbringe resten af sit liv bag tremmer.
Læs også
Der er endnu ikke fastsat en dato for domsafsigelsen, men myndighederne har varslet, at straffen vil være hård.
Sagen har trukket store overskrifter i USA, både på grund af angrebets alvor og den politiske kontekst.
Trumps tilstedeværelse på golfbanen var offentligt kendt, og det har givet anledning til kritik af sikkerhedsforholdene omkring den daværende kandidat.
Ryan Routh har endnu ikke udtalt sig offentligt om dommen, men hans forsvarer har varslet, at sagen muligvis ankes.